Student til at understøtte DI’s arbejde med udviklingspolitiske projekter
Er du interesseret i projekter inden for global udvikling og bæredygtig omstilling og har du lyst til at blive en del af det udviklingspolitiske projektarbejde i Danmarks største erhvervsorganisation?
Er du interesseret i projekter inden for global udvikling og bæredygtig omstilling – og har du lyst til at blive en del af det udviklingspolitiske projektarbejde i Danmarks største erhvervsorganisation? Dansk Industris afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed (GUB) søger en ambitiøs og selvstændig studentermedhjælper til at understøtte vores arbejde og samarbejde med erhvervsorganisationer i det globale syd og Europas naboskabsregion.
Om os
Global Udvikling og Bæredygtighed (GUB) er en enhed i Dansk Industri (DI), som arbejder med udviklingsprojekter globalt og koordinerer DI’s politiske arbejde med bæredygtighed.
DI er en central aktør i det danske udviklingssamarbejde. Gennem vores projekter med partnerorganisationer verden over arbejder vi for grøn omstilling samt bedre vilkår for virksomheder og arbejdstagere i samarbejde med den danske fagbevægelse, relevante ministerier i Danmark og NGO’er. Samtidig arbejder vi for at styrke danske virksomheders tilstedeværelse i udviklings- og vækstøkonomier.
Som student i GUB bliver du en del af et internationalt og engageret team, der brænder for at skabe positive forandringer. Vi tilbyder en alsidig hverdag og et stærkt netværk af studenter og kolleger på tværs af DI.
Dine arbejdsopgaver
Som student i GUB får du mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektimplementering og global udvikling. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
Understøtte vores projektarbejde i udviklings- og vækstøkonomier i samarbejde med afdelingens konsulenter
Bidrage til projektarbejdet via research, notater og analyser om emner relateret til udviklings- og vækstøkonomier
Forberede præsentationer og andet materiale til konsulenter i afdelingen
Støtte planlægning og afholdelse af arrangementer og aktiviteter i Danmark med deltagelse af vores globale partnere
Hjælpe med ad hoc-opgaver i tæt samarbejde med kolleger i både Danmark og på vores internationale kontorer i Vietnam og Kenya
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Er bachelorstuderende på mindst 2. år eller kandidatstuderende (med mindst 1,5 år tilbage af studiet)
Skriver og taler flydende dansk og engelsk. Kendskab til andre sprog er en fordel
Har interesse for – og gerne erfaring med – global udvikling, bæredygtighed og privat erhvervsliv
Er analytisk og metodisk stærk og nysgerrig på at forstå komplekse sammenhænge
Har erfaring med at understøtte projektarbejde (en fordel)
Arbejder selvstændigt og struktureret og tager initiativ
Trives i et åbent og levende arbejdsmiljø med plads til idéer og ansvar
Det praktiske
Vi holder til i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København og arbejder som udgangspunkt fra kontoret.
I GUB har vi, foruden dig, tre andre dygtige studenter, som alle spiller en vigtig rolle i vores arbejde. Du bliver samtidig en del af DI’s studenternetværk og får fleksible rammer, så studie og arbejde kan hænge sammen.
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Der vil være mulighed for international rejseaktivitet i forbindelse med projekter.
Sådan søger du
Send din ansøgning (maks. 1 side), CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 15. juni 2026.
Samtaler afholdes den 22. juni, og 2. samtale finder sted den 23. juni.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Clara Halvorsen på clha@di.dk.
Du kan læse mere om DI og GUB’s arbejde her:
https://www.danskindustri.dk/udviklingssamarbejde
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 15. juni 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job