Student til to af DI’s største medlemsforeninger
Industriens Arbejdsgivere i Danmark (IAD) og Københavns Smedelaug (KSL) søger student
Vil du arbejde som studentermedhjælper i Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), med en bred vifte af opgaver inden for kommunikation, analyser, medlemsarrangementer og administrative opgaver for to af vores største medlemsforeninger? Så er stillingen som student i Industriens Arbejdsgivere i Danmark (IAD) og Københavns Smedelaug (KSL) lige noget for dig!
Hvem er vi?
IAD og KSL er to af de største medlemsforeninger i DI. De to ”søsterforeninger” med fælles medlemskreds har knap 1.700 medlemsvirksomheder lokaliseret over hele Danmark, dog ca. halvdelen i Hovedstadsområdet. Medlemmerne spænder bredt fra de største virksomheder som A.P. Møller Mærsk, DSB og Demant til mindre virksomheder som Ebbes Kleinsmedie og SKS Kraner. Samtidig er der et tæt samarbejde med DI Produktion, der repræsenterer mere end 3.900 danske produktionsvirksomheder i DI. Du kan læse mere om IAD her og KSL her.
Dine opgaver
Du vil skulle løse en bred vifte af analyse – og kommunikationsopgaver og andre opgaver af administrativ karakter.
Det omfatter bl.a.:
· analyse og kortlægning af medlemmerne
· løse mindre data – og analyseopgaver, fx medlemsoversigter, kortlægninger og statistik. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Power BI eller har interesse for at lære det.
· hjælp til at forberede medlemskontakt og onboarding af nye medlemsvirksomheder.
· udarbejde case-artikler, nyheder, video-interviews og SoMe-indslag med fokus på medlemsvirksomhederne
· ansvar for IAD og KSL’s hjemmesider, herunder løbende opdatering og lægge nyheder ud, ligesom du skal bidrage til andre samarbejdspartneres nyhedsbreve og øvrige kommunikationsopgaver
· opgaver af administrativ karakter, herunder bistand med at udarbejde PowerPoints til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og arrangementer
· praktisk hjælp ved gennemførelse af arrangementer
Kvalifikationer
· Du er velskrivende og formår at formidle komplekse problemstillinger i øjenhøjde med modtageren
· Du kan hurtigt sætte dig ind i nye stofområder og problemstillinger
· Du er fleksibel, åben og positiv og har mod på at have direkte kontakt til ledere og medarbejdere i danske virksomheder
· Du er god til analyser i bl.a. Excel eller har interesse for at lære det
· Du har forståelse for, hvad der fungerer på SoMe, og du er i stand til at optage og redigere simple videoer – eller har interesse for at lære det
· Du kan arbejde i PowerPoint og sammensætte en god præsentation
· Du er god til at planlægge og arbejde struktureret
· Du skal være parat til at tage ansvar for opgaverne og indgå i et team
· Din faglige baggrund kan f.eks. være som studerende inden for statskundskab, samfundsfag, kommunikation eller erhvervsøkonomi o.l.. Du skal som minimum have to år tilbage af din studietid og gerne mere.
Vi tilbyder
· Et varierende, selvstændigt og spændende studiejob, der kan udvikle dig fagligt og socialt
· Erfaring med professionel kommunikation i en stor organisation
· Et godt indblik i dansk erhvervsliv
· En unik mulighed for at blive en del af Danmarks største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI)
· Et sekretariat, hvor der er højt til loftet, en uformel omgangstone og hvor det er sjovt at gå på arbejde
· Et stærkt forankret studentermiljø med over 100 studentermedhjælpere på tværs i DI og med mange sociale aktiviteter
Arbejdstid og arbejdssted
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen, men fastlægges naturligvis, så der tages hensyn til undervisning og eksaminer.
Arbejdspladsen er Industriens Hus i København.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte studenteransvarlig og konsulent Mathilde Lange på mlaj@di.dk eller telefon 26 46 35 07.
Send venligst dit CV og karakterudskrift fra studiet, og besvar de fire spørgsmål via ansøgningslinket hurtigst muligt og senest fredag den 12. juni 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og indkalder til samtaler i takt med, at ansøgningerne modtages. Opstart forventes i uge 32 eller snarest derefter efter nærmere aftale.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 12. juni 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job