Stud. jur. til DI Byggeris juridiske rådgivning
Vil du arbejde med jura, der bliver brugt i praksis – og samtidig få indblik i en hel branche?
I DI Byggeri rådgiver vi virksomheder i bygge- og anlægsbranchen om bl.a. entreprise-, udbuds- og aftaleret. Vi søger nu en stud.jur., der har lyst til at blive en del af vores faglige miljø og bidrage til at gøre juraen anvendelig i hverdagen for vores medlemmer.
Om jobbet
Som stud.jur. hos os bliver du en aktiv del af teamet. Du får både selvstændige opgaver og tæt sparring med erfarne jurister.
Dine opgaver vil bl.a. være:
· Informationssøgning og juridiske researchopgaver
· Udarbejdelse af notater, nyhedsbreve og korte formidlingstekster
· Bidrag til juridiske vurderinger og udkast til svar til medlemmer
· Overvågning af lovgivning og praksis på relevante områder
· Hjælpe med udarbejdelse af undervisningsmateriale, præsentationer m.v.
· Ad hoc-opgaver i forbindelse med konkrete sager
Om dig
Vi forestiller os, at du:
· er i gang med kandidaten på jura
· har interesse for – eller lyst til at lære – entrepriseret og udbudsret
· arbejder struktureret og har blik for kvalitet i det skriftlige
· er nysgerrig og trives med at omsætte jura til noget, der giver værdi for andre
· har lyst til at indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens faglighed aktivt
Om os
I DI Byggeri arbejder vi for at skabe de bedste rammer for bygge- og anlægsbranchen. Vores juridiske rådgivning spænder fra daglig sparring med virksomheder til arbejde med større principielle problemstillinger.
Hos os får du:
· et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer
· mulighed for at arbejde med jura tæt på praksis
· indsigt i både rådgivning, branche og samspillet med politik og regulering
· fleksibilitet, så jobbet kan hænge sammen med dine studier
Den byggejuridiske rådgivningsenhed består af 8 medarbejdere, som rådgiver mere end 6.000 medlemsvirksomheder. Det gør vi i fællesskab med gode kolleger på tværs af andre enheder, hvor vi samlet er mere end 1.000 medarbejdere med forskellige fagligheder og baggrunde. Vi har en uformel omgangstone med fokus på samarbejde, sparring og et godt kollegialt fællesskab.
Praktisk
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder. Vi bor i Industriens Hus ved Rådhuspladsen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne-Sofie Foverskov på tlf. 2621 8845 (asfo@di.dk).
Du sender snarest muligt dit CV, alle eksamenspapirer og svarer på spørgsmålene via ansøgningsknappen senest den 21. juni 2026.
Tiltrædelse forventes at være 1. august 2026
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 21. juni 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job