Studenterjob i DI – kommunikation og markedsføring
Har du flair for kommunikation og markedsføring? Og har du lyst til at arbejde med video, SoMe og nyhedsbreve samt statistik og planlægning af møder og events?
Så er du måske den student, vi søger til vores branchesekretariat for godstransport.
Om os
ATL - Transportens Arbejdsgivere (ATL) er en del af Dansk Industri (DI) og repræsenterer over 900 virksomheder inden for godstransport. Vi er et team på 13 engagerede medarbejdere, der hver dag støtter vores medlemmer i sager og spørgsmål om personalejura, overenskomster, transportlovgivning og arbejdsmiljø. Hertil afholder vi en lang række kurser, webinarer og uddannelser samt en stort anlagt årsdag.
Det er vigtigt, at medlemmerne ved, at vi har deres ryg og at vi hver dag kæmper for dem. Her spiller god og rettidig kommunikation en afgørende rolle.
Om jobbet
Vi søger en handlekraftig student, der har lyst til at formidle alt fra medlemstilbud til faglige og politiske budskaber. Arbejdet vil blandt andet bestå i at holde hjemmeside og SoMe opdateret, producere nyheder og korte videoer samt opsætte og udsende nyhedsbreve. Desuden vil der være en række ad hoc-opgaver med at hjælpe kollegerne med præsentationer, statistik og evalueringer.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kommunikationskonsulent og vores anden student samt fra sag til sag med enhedens øvrige konsulenter.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen med god mulighed for fleksibilitet for eksempel i forbindelse med eksamener.
Om dig
• Du er formentlig i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, samfundsfag eller humaniora og har lyst til at arbejde med formidling i en interesseorganisation
• Du er i slutningen af din bachelor, måske i starten af din kandidatuddannelse
• Du er god til at formulere dig - ikke mindst på skrift
• Du trives med at tage ansvar og er god til at bevare overblikket
• Du har formentlig et godt kendskab til Officepakken og grafiske programmer såsom Canva og Photoshop samt redigeringsprogrammer såsom Premiere Pro.
Du kan forvente
• Engagerede og dygtige kolleger, der prioriterer et godt, socialt sammenhold
• Udfordrende og selvstændige kommunikationsopgaver
• Indsigt i, hvordan Danmarks største interesseorganisation, DI, arbejder
• Kendskab til danske transportvirksomheder og deres vilkår
• Et aktivt studenternetværk i DI med arrangementer, fredagsbar m.m.
Interesseret?
Klik på ansøgningsknappen og besvar de tre spørgsmål samt vedhæft dit CV og eksamenskarakterer så det er os i hænde senest torsdag den 28. august. Tiltrædelse per 1. oktober 2025 eller efter aftale. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte chefkonsulent Frederik Georg Stage på tlf. 6128 5086.
Læs mere om vores arbejde på atl.dk
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 28. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.