Studentermedarbejder til rekruttering og relationssalg i DI Netværk
Vil du arbejde med relationssalg, research og rekruttering i hjertet af dansk erhvervsliv?
DI Netværk sørger to studentermedarbejdere
Brænder du for at skabe relationer og kommunikere med spændende virksomheder over hele landet? Er du nysgerrig på dansk erhvervsliv og motiveres af at skabe resultater i samarbejde med dygtige kolleger? Så er du måske én af vores nye studentermedarbejdere i DI Netværk.
Om Dansk Industri og DI Netværk
Dansk Industri (DI) er Danmarks største og mest indflydelsesrige erhvervsorganisation. Vores mål er klart: Vi arbejder for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og udviklingsmuligheder – både nationalt og internationalt.
DI Netværk er en vigtig del af denne indsats. Gennem mere end 90 professionelle netværk forbinder vi ledere og specialister på tværs af brancher og fagområder og skaber rammerne for faglig udvikling, værdifuld sparring og stærke relationer. Vi har høje ambitioner og går målrettet efter at være Danmarks bedste netværksorganisation.
Om jobbet
Som studentermedarbejder i DI Netværk bliver du en vigtig del af et team, der arbejder målrettet med salg og rekruttering til vores faglige netværk. Din opgave bliver at finde og kontakte potentielle netværksdeltagere blandt DI’s medlemsvirksomheder og hjælpe med at matche de rigtige profiler med de rigtige netværk.
Du skal kunne sætte dig ind i virksomheders behov og faglige profiler, være nysgerrig, struktureret og ikke mindst klar på at gribe telefonen og tage den første kontakt.
DI netværk er kendt for sit stærke sammenhold og evne til at integrere nye kollegaer, så du vil blive en del af en rummelig og integrerende kultur, hvor der er højt til loftet og også høje ambitioner.
Dine primære opgaver:
- Identificere og researche potentielle deltagere til netværk via interne og eksterne databaser.
- Tage kontakt til virksomheder og gennemføre samtaler via telefon og e-mail.
- Afdække behov og motivere virksomhedernes medarbejdere til at deltage i netværk.
- Samarbejde tæt med kolleger og netværksledere om at finde det rette match mellem person og netværk.
Om dig
- Du har lyst til at arbejde med B2B-salg og trives i dialogen med mange forskellige mennesker.
- Du er nysgerrig på dansk erhvervsliv og evner at sætte dig ind i forskellige brancher og fagroller.
- Du har struktur og gåpåmod og arbejder både selvstændigt og som en del af et team.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med opsøgende kommunikation, research eller databehandling.
- Du er i gang med en videregående uddannelse og kan arbejde 15–20 timer om ugen.
Vi tilbyder dig
- En fast timeløn og fleksible arbejdstider med hensyn til studier og eksamensperioder.
- En centralt beliggende arbejdsplads på Rådhuspladsen i København.
- Et stærkt og socialt studenternetværk i DI – der er mange studerende på tværs af huset.
- En mulighed for at få indsigt i dansk erhvervsliv og opbygge dit eget professionelle netværk.
- Et fagligt ambitiøst, uformelt og dynamisk team på 16 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden og fejrer vores succeser sammen.
Vil du med på holdet?
Så send din motiverede ansøgning og opdaterede CV online senest 4. august 2025, og vi forventer at holde samtaler i uge 33, og gerne med opstart kort derefter.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Ben Banemann på benb@di.dk eller mobil 29 13 00 93.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 2
- Ansøgningsfrist
- 4. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.