Konsulent med europæisk udsyn til DI Life Science
Vil du være med til at gøre EU til verdens mest attraktive region for life science-industrien?
Så har vi den perfekte stilling til dig.
DI Life Science er et branchefællesskab for medlemsvirksomheder i Dansk Industri (DI), der udvikler, producerer og distribuerer medicin, bioteknologiske løsninger, medicinsk udstyr, velfærdsteknologi og sundheds-it.
Vi kæmper for at gøre Danmark til en sundhedsnation i verdensklasse, hvor virksomheder har de bedste vilkår for at forske og udvikle sundhedsløsninger, der er med til at sikre flere sunde leveår for borgere i Danmark og resten af verden. Det gør vi i tæt samarbejde med vores medlemmer.
Dine arbejdsopgaver
I samarbejde med kolleger i København og Bruxelles bliver du ansvarlig for vores europæiske interessevaretagelse. Det indebærer blandt andet, at du vil skulle udvikle og drive vores EU-task force sammen med vores medlemmer, samt udvikle og drive vores europæiske alliance for life science-industrien sammen med vores søsterorganisationer i bl.a. Tyskland, Frankrig og Italien.
Formålet er at styrke vores medlemsvirksomheders vilkår i Danmark og resten af EU ved at reducere bøvl, byrder og lange sagsbehandlingsprocesser for sundhedsprodukter i Europa.
Derudover vil du skulle drive og udvikle vores eksportfremmeindsats i tæt samarbejde med DI-kolleger, Udenrigsministeriet og vores fælles markedsføringskonsortium, Healthcare Denmark.
Dine kvalifikationer
For at lykkes med ovenstående er det vigtigt, at du har flere års erfaring med sammenlignelige opgaver. Derudover forestiller vi os, at:
• Du er udadvendt, serviceminded, selvkørende og idérig.
• Du stortrives når du arbejder med udviklingsopgaver, bygger netværk og skabe alliancer.
• Du kan se muligheder, hvor andre ser kompleksitet og barrierer.
• Du er interesseret i selv at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø og få teamet til at lykkes med at være Danmarks bedste erhvervsorganisation for life science-industrien og sundhedsindustrien.
Dine kommende kolleger
I DI Life Science er vi fem kolleger, der med passion arbejder for at gøre DI Life Science til landets bedste erhvervsorganisation for life science- og sundhedsindustrien, der kan lide at have det sjovt mens vi kæmper for medlemmernes vilkår. Du vil opleve et tæt samarbejde internt i teamet og på tværs af DI’s forskellige ekspertområder til gavn for vores medlemmer.
Er du interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte branchedirektør Peder Søgaard-Pedersen på peso@di.dk eller sms på 21 28 67 55.
- Department
- Politisk arbejde & Interessevaretagelse
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 12. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.