Barselsvikariat i DI Digital – med fokus på strategi, politik og medlemsdialog
DI Digital søger en barselsvikar til en central rolle i vores team, hvor du får mulighed for at arbejde med strategisk udvikling, politisk interessevaretagelse og betjening af bestyrelsen for DI Digital.
Om jobbet
Som barselsvikar for en af vores kollegaer vil du få ansvar for:
- Udarbejdelse og opfølgning på strategiske oplæg og beslutningsgrundlag for DI Digitals bestyrelse.
- Planlægning og facilitering af møder og seminarer med medlemmer og politiske aktører.
- Udarbejdelse af skriftlige leverancer, fx notater, høringssvar og nyhedsbreve.
- Koordinering af politiske aktiviteter og bidrag til DI Digitals positioner på digitaliseringsområdet.
- Tæt samarbejde med kolleger i DI og eksterne interessenter.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- Har en samfundsvidenskabelig uddannelse og erfaring med at understøtte topledelsen i en virksomhed eller i en politisk organisation.
- Du har nogle års erfaring fra en virksomhed eller fra en politisk organisation, herunder interesseorganisation, myndighed eller centraladministrationen
- Har stærke skriftlige kompetencer og kan formidle komplekse budskaber klart og præcist.
- Trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt i en travl hverdag.
- Har flair for medlemskontakt og evner at skabe relationer på tværs af organisationer.
Om DI Digital
DI Digital er Dansk Industris branchefællesskab for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation. Vi repræsenterer mere end 1.000 virksomheder – fra iværksættere til nogle af verdens største teknologivirksomheder. Vores mål er at gøre Danmark til et digitalt foregangsland og sikre de bedste rammer for vores medlemmers vækst og innovation
Som en del af DI Digital får du adgang til stærke netværk, politisk indflydelse og den nyeste viden om digitalisering. Vi arbejder for at fremme brugen af nye teknologier, som kan forbedre samfundet, europæisk digital suverænitet, digital sikkerhed, forbedrede rammevilkår for medlemsvirksomhederne og digital innovation i både den private og offentlige sektor
Om DI som arbejdsplads
DI Digital er en del af DI, som er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation med over 20.000 medlemsvirksomheder. Vi arbejder for at skabe vækst, velstand og velfærd i Danmark. Som medarbejder i DI bliver du en del af et ambitiøst og inkluderende fællesskab med højt til loftet, stærke faglige miljøer og fokus på udvikling og trivsel
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. Vi beder dig svare på nogle spørgsmål i stedet for at sende en traditionel ansøgning – så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende.
Stillingen er et barselsvikariat med forventet opstart 1. oktober 2025 og du vil arbejde sammen med os i Industriens Hus i København.
Pga. sommerferie har vi en forlænget ansøgningsfrist, så vær opmærksom på, at du først kan forvente svar efter ansøgningsfristen d. 6. august.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Wiberg på +45 5213 2382 eller bowi@di.dk.
- Department
- Politisk arbejde & Interessevaretagelse
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 6. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.