Personalejuridisk koordinator til DI Personalejura
Har du lyst til at bruge din administrative ekspertise og udadvendte tilgang i Danmarks mest indflydelsesrige erhvervsorganisation?
Er du struktureret og systematisk, formår du at holde styr på detaljer og deadlines og kan du lide at koordinere og organisere. Har du dertil en åben og positiv tilgang til både mennesker og opgaver?
Så er du måske vores nye kollega til vores supportteam for Personalejura hos Dansk Industri.
Om jobbet
Du bliver en del af et engageret og dedikeret supportteam, som dagligt supporterer DI’s personalejuridiske enheder, der består af mere end 184 jurister og advokater. De rådgiver bl.a. DI’s medlemsvirksomheder inden for overenskomster samt arbejds- og ansættelsesret.
Du vil i stillingen skulle yde administrativ støtte til deres arbejde med at føre fagretlige sager på vegne af DI’s medlemsvirksomheder.
Derudover vil du som vores nye koordinator få en bred berøringsflade inden for hele DI’s personalejuridiske afdeling, og blive involveret i både tilbagevendende opgaver og større projekter.
Du vil blive en del af et team på 14 engagerede kolleger og du vil få en bred portefølje af administrative opgaver, som du selvstændigt vil skulle prioritere og koordinere inden for fag- og arbejdsretlige rammer.
Eksempel på dine daglige opgaver er:
- Organisere og koordinere fagretlige møder samt sørge for, at konsulenterne er opdaterede med alle deadlines.
- Mødeberammelse, inklusive kalenderkoordinering og lokalebooking.
- Kontakt med vores medlemsvirksomheder og deres modparter.
- Ekspedering af mails og breve.
- Proaktiv og operationel kalenderstyring.
- Involvering i projekter.
- Ad hoc-opgaver.
Hvem er du?
Der er flere indgange til stillingen, måske har du erfaring fra andre brancher, som restaurations, hotel- eller forsikringsbranchen og kan have flere bolde i luften på en gang. Vigtigst af alt er, at du er udadvendt og har lyst til at bidrage til en positiv arbejdskultur for både dig selv og dine kolleger. Dertil besidder du stærke administrative færdigheder og kan håndtere mange og til tider komplekse informationer.
Dertil ser vi gerne, at du:
- Er struktureret, systematisk og detaljeorienteret med en proaktiv tilgang til opgaveløsning.
- Har erfaring fra en større organisation.
- Trives i en hverdag med både rutineprægede og ad hoc-opgaver.
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner med både inter, og eksterne samarbejdspartnere.
Om os
Vi holder til i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor vi arbejder i et åbent kontorlandskab præget af energi og samarbejde. Her er der altid mulighed for sparring og idéudveksling, hvilket bidrager til vores stærke samarbejdskultur.
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en uundværlig del af vores store team? Så ser vi frem til at høre fra dig og byde dig velkommen ombord!
Så send os dit CV via nedenstående link. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Camilla Puge Clemmensen på mail: cacl@di.dk eller på tlf.: 2894 2298
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 21. april 2025
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Personalejuridisk koordinator til DI Personalejura
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.