Ambitiøs økonomielev til Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation
Har du flair for tal og økonomi? Og er du nysgerrig på lære hvordan en økonomiafdeling fungerer?
Som økonomielev i DI er du med til at sikre solid økonomisk styring og opfølgning på resultaterne. Du får en grundig introduktion til økonomistyring i praksis gennem opgaver indenfor debitor-, kreditor- og finansbogholderi, samt deltagelse i vores månedslukproces. Du kommer rundt i minimum tre forskellige teams under din oplæring, hvor du vil have kontakt til kollegaer i huset såvel som vores leverandører og medlemmer.
Dine nærmeste kollegaer i økonomiafdelingen vil sørge for, at du får en spændende elevtid med god støtte og sparring.
Som økonomielev får du:
- En kontoruddannelse med økonomi som speciale.
- Et 2-årigt forløb i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København med start 1. september.
- Elevarrangementer og sparring i et stort elevnetværk.
- Et engageret og kompetent team af elevansvarlige.
- En uddannelsesplan, som sikrer fokus på din udvikling og læring.
- Mulighed for at deltage i relevante kurser, der understøtter dine arbejdsopgaver
- Københavns bedste placering og frokostordning
I løbet af elevtiden skal du på skoleophold af 1-2 ugers varighed, hvor du får undervisning i relevante emner. Gennem hele elevtiden er du tilknyttet en elevansvarlig i DI, som følger dig hele vejen gennem uddannelsen, giver feedback, og sikrer at du får en god fagprøve.
Cecilie, tidligere økonomielev i Økonomi og Finans i DI, fortæller: Igennem min elevtid hos DI har jeg arbejdet med en bred vifte af opgaver, lige fra bogføring af leverandørfakturaer og bankafstemninger til håndtering af inkassosager og rejseafregninger. Det er en fantastisk arbejdsplads, hvor jeg har udviklet mine kompetencer inden for økonomi.
Vi forventer, at du:
- Er ansvarsfuld, moden og selvstændig.
- Er ambitiøs, omhyggelig og tager medansvar for egen læring.
- Af natur er positiv og møder ind med god energi
- Er nysgerrig og interesserer dig for organisationen.
- Er sikker og velformuleret i dansk - både skriftligt og mundtligt.
- Har kendskab til Office-pakken og grundlæggende forståelse for digitale værktøjer
- Har bestået en adgangsgivende grunduddannelse.
Om DI
Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvor mange store danske virksomheder er medlemmer. DI tilbyder hjælp fra højtuddannede specialister inden for overenskomstforhandling, rådgivning inden for ansættelsesret og erhvervsjura, forretningsudvikling, EU-lovgivning, arbejdsmarkedsuddannelser og meget andet. Derudover tilbydes kurser i ledelsesudvikling, netværk med branchen og konferencer om aktuelle emner.
Læs mere her.
Interesseret?
Så send dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Økonomi og Finans - Bogholderi, Marie Christensen på mchr@di.dk.
- Department
- Økonomi & Finans
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 4. maj 2025
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Ambitiøs økonomielev til Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.