DI søger økonom til barselsvikariat indenfor den grønne omstilling
Vil du levere de analyser og beregninger, der hjælper erhvervslivet i mål med den grønne omstilling? Så har du en unik mulighed for at blive barselsvikar i DI!
Barselsvikariatet ønskes besat hurtigst muligt, og vil løbe frem til og med november 2027.
Kom med ind i maskinrummet for fremtidens grønne omstilling
Som Danmarks største erhvervsorganisation er Dansk Industri (DI) en afgørende samfundsaktør i den grønne omstilling. Vi gør os allerede gældende på mange af de dagsordener, der er mest definerende for den grønne omstilling, og arbejder f.eks. med grøn energiforsyning, cirkulær økonomi, klimamål, grønne skattereformer og meget mere.
Du vil blive en del af DI’s afdeling for Klimapolitik og Grøn Økonomi, som samler DI’s politiske og analytiske arbejde med klimapolitik. I vores arbejde har vi tæt og løbende samarbejde med DI’s øvrige politiske afdelinger med relevans for den grønne omstilling – bl.a. enhederne for miljøpolitik og energipolitik.
Her er vi med til at sætte den politiske retning for den nationale klimaindsats og styrke det analytiske og kvantitative grundlag for DI’s arbejde med grøn omstilling. Opgaverne spænder bredt, fra biodiversitet til transportens grønne omstilling, samtidig med at du får mulighed for at fordybe dig i udvalgte fagområder.
Dine opgaver
Som analytiker i DI’s enhed for Klimapolitik og Grøn Økonomi vil du få rig mulighed for at arbejde analytisk og politisk med nogle af de mest interessante dagsordener inden for den grønne omstilling.
Du vil bl.a. skulle:
Indsamle og analysere nye data om erhvervslivets grønne omstilling og løbende omsætte dem til analyser, politiske udspil og fagligt input til ministerier, tænketanke mv.
Udarbejde analyser og beregninger, der kan sætte en dagsorden og præge politik.
Bidrage til større publikationer i samarbejde med andre politiske afdelinger i DI, herunder f.eks. DI’s 2035-plan og større politiske udspil med relation til den grønne omstilling.
Bidrage til høringssvar inden for dit ansvarsområde og kommentere på udgivelser fra f.eks. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Klimarådet og Det Miljøøkonomiske Råd.
Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde og løbende dialog med både interne og eksterne aktører.
Du vil samarbejde med DI’s øvrige politiske enheder og branchefællesskaber, vores samarbejdspartnere i andre erhvervsorganisationer samt en lang række politikere og embedsmænd. Derudover vil du have mulighed for et tæt fagligt samarbejde med andre grønne analytikere i organisationer som Det Miljøøkonomiske Råd, Klimarådet og grønne tænketanke.
Hvem er du?
Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Det vigtigste er, at du er analytisk stærk, nysgerrig og har lyst til at bruge data og økonomiske analyser til at skabe ny viden og understøtte den grønne omstilling. Du behøver ikke kende alle vores fagområder på forhånd, men du skal have mod på at sætte dig ind i nye områder og kunne se den gode historie i tallene. Samtidig trives du med samarbejde og tager selv initiativ til at drive dit arbejde fremad.
Vi forestiller os, at du:
har en relevant kandidatuddannelse, fx som økonom, jordbrugsøkonom eller lignende med et stærkt kvantitativt fokus
har stærke analytiske og metodiske kompetencer
har interesse for eller erfaring med klima-, energi- og/eller miljøøkonomi
har blik for den grønne omstillings muligheder og udfordringer for både virksomheder og samfund.
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med økonomisk modellering på det grønne område, fx GrønREFORM, eller kendskab til miljø- og ressourceøkonomi, centraladministrationen eller politisk interessevaretagelse.
Hvorfor DI?
Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og strategisk i en organisation med stor indflydelse på dansk og international politik. Du kommer tæt på beslutningsprocesserne, arbejder med nogle af Danmarks førende eksperter på det grønne område og samarbejder med virksomheder, der spiller en central rolle i den grønne omstilling.
Du vil naturligt indgå i vores store økonomfaglige fællesskab, der samler økonomer på tværs af organisationen og giver dig adgang til løbende sparring, spændende opgaver og et vedvarende fokus på din faglige udvikling via eksterne oplæg, faglige ’værkstedsmøder’ mv.
Interesseret?
Søg stillingen via ansøgningsknappen. I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på nogle spørgsmål.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DI’s chef for Klimapolitik og Grøn Økonomi, Morten Munch Jespersen, på mmuj@di.dk eller telefon +45 52 13 23 57. Eller Chefkonsulent i Janek V. Eskildsen Klimapolitik & Grøn økonomi på jave@di.dk og eller telefon 26472584. Send gerne en sms på forhånd.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, vi gør derfor opmærksomme på, at vi løbende indkalder til samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Analyser & Rapportering
- Lokation
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 1. december 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job