Bliv kokkeelev på Gl. Vindinge og udvikl dit talent sammen med os
Drømmer du om en elevplads, hvor du får ansvar, udvikler dig fagligt og lærer af erfarne kokke med høje ambitioner?
På Gl. Vindinge Konferencehotel søger vi en engageret kokkeelev, som har lyst til at lære, udvikle sig og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab. Du bliver en del af et engageret køkkenteam med tre erfarne kokke, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd.
Vi prioriterer din læring og udvikling højt. Du får tæt oplæring, løbende sparring og mulighed for gradvist at tage mere ansvar i takt med, at du bliver dygtigere.
Du lærer hele håndværket
Vi laver det meste selv og arbejder med kokkefaget fra bunden. Vi bager, laver kager og får blandt andet hele fisk hjem, så du lærer om råvarer, udskæringer og de forskellige teknikker, der hører faget til. Du får en varieret hverdag og erfaring med mad til vores gæster.
Mulighederne er mange hos os. Hvis du har lyst og ambitioner, er der gode muligheder for at få ekstra faglig sparring og træne målrettet frem mod konkurrencer inden for faget. Som en del af din læretid vil du også komme i praktikforløb i køkkenet i Industriens Hus i København.
Det får du som elev hos os
Tæt oplæring og faglig sparring fra tre erfarne kokke
En alsidig elevtid med fokus på både det klassiske håndværk og din faglige udvikling
Mulighed for at deltage i faglige konkurrencer og få sparring til din træning
Praktikforløb i køkkenet i Industriens Hus i København
Fokus på gode råvarer, kvalitet og bæredygtighed
Frihed under ansvar og plads til dine idéer
Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
Vi forestiller os, at du
har interesse for gastronomi, gode råvarer og faglig udvikling
er nysgerrig, engageret og motiveret for at lære nyt
tager ansvar for dine opgaver og din egen læring
trives i et team, hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
ønsker at udvikle dig både fagligt og personligt
Det vil være en fordel, hvis du har gennemført Grundforløb 2 og er klar til at begynde din elevtid hos os medio januar eller primo februar. Det er dog ikke et krav, og vi hører også gerne fra dig, hvis dit uddannelsesforløb eller mulige starttidspunkt ser anderledes ud.
Du behøver naturligvis ikke kunne det hele fra starten. Det vigtigste er din motivation, din nysgerrighed og din lyst til at udvikle dig. Til gengæld tilbyder vi en elevplads med høj faglighed, tæt sparring og mange muligheder.
Om Gl. Vindinge
Gl. Vindinge Konferencehotel ligger i naturskønne omgivelser ved Nyborg og er en del af Dansk Industri. Vi danner professionelle rammer om møder, konferencer og arrangementer og arbejder hver dag med kvalitet, godt værtskab og et stærkt samarbejde på tværs af huset.
Er det noget for dig?
Så er du meget velkommen til at komme på besøg, hilse på os, se køkkenet og mærke efter, om vi er et godt match. Vi glæder os til at møde dig.
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen. Opstart er efter aftale.
Har du spørgsmål til elevpladsen eller ønsker du at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte:
Dennis Runge Bechsgaard
Driftsleder
Telefon: 29 49 45 83
E-mail: drb@di.dk
Tinna Larsen
Chef for Gl. Vindinge
Telefon: 20 21 00 26
E-mail: tlar@di.dk
- Department
- Elev
- Lokation
- DI's konferencehotel, Gl. Vindinge
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI's konferencehotel, Gl. Vindinge
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job