Studenterhjælp: til digital kommunikation, e-commerce & events - bliv en del af DI
Vil du have adgang til Danmarks bedste erhvervsnetværk og få praktisk erfaring med digitale medier. Du får i dette job adgang til eksklusive events og nogle af landets dygtigste erhvervsledere.
Er du vores nye kommunikations-studentermedarbejder i DI e-commerce?
Kan du lide at arbejde med digitale medier som web, nyhedsbreve, sociale medier og events.
Vil du have noget praktisk erfaring, mens du færdiggør din uddannelse inden for fx kommunikation, e-commerce eller marketing
Vi søger en udadvendt og struktureret kollega, som skal arbejde hands-on med tekst, grafik, video og indhold til web og de sociale medier, her især LinkedIn. Samtidig skal du hjælpe os med praktiske opgaver i forbindelse med vores events - som handler om e-commerce og digitalisering af den kundevendte del af virksomheden.
Du kommer til at arbejde med designguides og templates, men du skal selv i nogen grad kunne arbejde med produktionen og projektstyringen af opgaven.
Dine primære opgaver består i:
Udarbejde og publicering af indhold til web, nyhedsmail og sociale medier
Skrive tekster og artikler i samarbejde med teamets chefkonsulent
Assistance til events med praktiske opgaver før, under og efter afvikling
Deltage i events og møde medlemmer
Assistere med mødebooking og andet ad hoc-arbejde
Alle arbejdsopgaver udføres i tæt samarbejde med en eller flere af konsulenterne i DI. Arbejdstiden bliver i gennemsnit 15 timer om ugen og fastlægges, så der tages hensyn til undervisning og eksaminer. Du får derfor fleksibilitet og mulighed for at lære af dygtige og erfarne kolleger undervejs. Til gengæld forventer vi af dig, at du viser engagement og tager ansvar.
Om dig
Du brænder for at skabe indhold på digitale platforme og kan lide at møde nye mennesker.
Du arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar, samtidig med at du gerne bringer dine gode idéer i spil. Sprogligt er du stærk i både dansk og engelsk, så du kan skrive korte, præcise tekster og finde fængende overskrifter til artiklerne.
Du trives i et miljø i hastig udvikling, hvor tempoet til tider er højt, og hvor du kan have flere opgaver i gang på én gang.
Du er under uddannelse – studieretningen er mindre vigtig. Det er din lyst til at lære, udvikle dig og bidrage til vores fælles succes, der er vigtigst for os. Vi ser gerne, at du har erfaring med digitale medier – enten fra tidligere job eller gennem egne projekter.
Vi arbejder med følgende MarTech-programmer. Det er ikke et krav at du kender dem, men en fordel - så nævn det, hvis du gør.
Canva
Figma
Apsis/Agillic
Office 365
CMS Optimizely
Om os
DI e-commerce er et lille, dedikeret team, der sætter e-commerce på dagsordenen. Vi arbejder sammen med de fleste af DI’s branchefællesskaber og er i kontakt med mange forskellige virksomheder, der sælger digitalt. Vores kontor er i Industriens Hus ved Rådhuspladsen i København.
Er du interesseret?
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte ansvarlig for e-commerce, Mie Bilberg, på 2119 3403. Send ansøgning og CV via ansøgningslinket senest den 11. oktober 2026. Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 11. oktober 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job