Praktikant til kommunikation og projekter i DI Byggeri
Er du nysgerrig, engageret og har du lyst til at arbejde med kommunikation, projektplanlægning og store branchearrangementer? Så søg praktikstillingen i DI Byggeri i forårssemestret.
DI Byggeri er Dansk Industris branchefællesskab for bygge- og anlægsbranchen. Vi repræsenterer hele værdikæden i byggeriet og arbejder for at skabe de bedste rammer for branchens virksomheder gennem blandt andet politisk interessevaretagelse, viden, rådgivning, netværk og kurser.
Vi søger en praktikant, der vil være med til at planlægge og afvikle to af DI Byggeris strategiske arrangementer: Byggeriets Årsdag og ByggePladsen på Folkemødet.
Som praktikant bliver du en del af teamet Byggeregioner og Projekter. Du får konkrete opgaver og ansvar og bliver involveret i arbejdet hele vejen fra planlægning og koordinering til kommunikation og praktisk afvikling. Du kommer til at samarbejde tæt med kollegaer i DI Byggeri samt med partnere og oplægsholdere.
Det vil du arbejde med som praktikant
Du får mulighed for at arbejde med forskellige dele af planlægningen og gennemførelsen af Byggeriets Årsdag og ByggePladsen på Folkemødet.
Kommunikation og markedsføring: herunder udvikling af hjemmeside, koordinere kommunikationsindsatser på de to arrangementer og udarbejde materiale til samarbejdspartnere, deltagere og oplægsholdere.
Planlægning og koordinering: bidrage til programplanlægningen, udarbejde drejebøger, holde overblik over aktiviteter, deadlines og leverancer og understøtte koordineringen af de mange opgaver, der skal gå op i en højere enhed frem mod arrangementerne.
Afvikling: løse praktiske opgaver før, under og efter arrangementerne, deltage i afviklingen af både Byggeriets Årsdag og Folkemødet.
Hvem er du?
Vi søger en studerende, der ønsker at udvikle sig fagligt og få praktisk erfaring med kommunikation, projektarbejde og arrangementer i Danmarks største arbejdsgiverorganisation.
Vi forestiller os, at du læser kommunikation, statskundskab eller en beslægtet uddannelse. Det afgørende er, at du har interesse for kommunikation, koordinering og arrangementer – og lyst til at omsætte planer til praksis.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
· kan formulere dig klart og målgrupperettet på skrift
· er struktureret, detaljeorienteret og god til at holde overblik
· kan tage ansvar for egne opgaver og følge dem til dørs
· trives med både selvstændige opgaver og tæt samarbejde med andre
· har gåpåmod og lyst til at lære undervejs.
Du behøver ikke kunne alt på forhånd. Det vigtigste er, at du er engageret, tager ansvar og har lyst til at bidrage til, at to store arrangementer lykkes.
Hvad kan vi tilbyde?
Som praktikant i DI får du mulighed for at opnå værdifuld praktisk erfaring inden for dit studieområde.
I DI Byggeri får du særligt indblik i, hvordan en arbejdsgiverorganisation arbejder med at samle bygge- og anlægsbranchen om aktuelle dagsordener gennem større arrangementer.
Du bliver involveret i hele processen fra de første forberedelser til den praktiske afvikling. Du får ansvar for konkrete opgaver, som bruges i praksis, og arbejder tæt sammen med erfarne kollegaer, der giver sparring undervejs.
Stillingen er en fuldtidspraktikstilling fra februar til udgangen af juni og skal kunne indgå som en del af din universitetsuddannelse. Praktikken er ulønnet, men du modtager en erkendtlighed på op til 3.770 kr. pr. måned. Du skal forvente ekstra arbejde i uge 14 & 15 og i uge 23 & 24.
Du skal selv indgå en praktikaftale med dit uddannelsessted. DI udarbejder desuden en praktikantaftale, som beskriver de konkrete vilkår for praktikopholdet.
Det er en forudsætning for stillingen, at du kan deltage i Folkemødet på Bornholm i hele ugen.
Arbejdssted:
Dansk Industri, Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 1553 København V
Sådan søger du
Send din ansøgning og dit CV senest d. 16. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Kathrine Hjort Gellert på 3377 3910 eller kahg@di.dk .
Om DI Byggeri
DI Byggeri er det største branchefællesskab under Dansk Industri og repræsenterer omkring 6.700 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere i Danmark. DI Byggeri repræsenterer hele værdikæden – fra udførende enkeltmandsvirksomheder, store anlægsvirksomheder, entreprenører og bygherrer til rådgivere, producenter, forhandlere og leverandører af byggematerialer og digitale løsninger. Læs mere om DI Byggeri på: https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/om-di-byggeri/
- Department
- Praktikant
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 16. oktober 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job