DI Fødevarer søger en student med stærke kommunikationskompetencer
Kan du omskrive faglige budskaber til skarpe artikler og LinkedIn-opslag? Er du frisk på at arbejde med hjemmesideoptimering og kommunikationsstrategi? Så har vi et studiejob i til dig!
Om os
DI Fødevarer er en brancheorganisation under Dansk Industri (DI ) med ca. 300 medlemmer, lige fra de mindre lokale til de største globale danske fødevarevirksomheder, vi hjælper medlemsvirksomhederne og søger at styrke branchen politisk.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af teamet. Vi har en ærlig og åben omgangstone, hvor det er helt OK at spørge om hjælp, og det er tilskyndet at tilbyde den. Du vil skulle arbejde med alt fra jordnære casehistorier til hurtige LinkedIn-opslag og nyhedsbreve. Vi tror på, at kommunikation er bedst, når den flytter noget eller nogen. Det vil også være muligt at komme på medlemsbesøg hos fødevarevirksomheder rundt om i landet, i det omfang det passer i studiekalenderen og har interesse.
Om jobbet
Vi tilbyder:
Et studiejob med gode kolleger i et rummeligt, inkluderende og inspirerende miljø.
Et godt fællesskab i teamet og et solidt forankret studentermiljø på tværs i DI
Et stærkt fagligt miljø med dyb viden på både kommunikations- og fødevareområdet
Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Arbejdstid
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen og fastlægges, så der tages hensyn til studierne.
Om dig
Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du er i gang med en videregående uddannelse indenfor kommunikation, marketing, journalistik eller lignende. Og hvis du har følgende kvalifikationer, er det endnu bedre:
Erfaring med flere af de overstående opgaver
God visuel forståelse, god til at se muligheder og tænke i formater
Kan omsætte kompliceret stof til engagerende indhold, som kan nå ud til en bred vifte af målgrupper
Trives med skiftende arbejdsopgaver og et bredt ansvarsområde
Kan arbejde selvstændigt og er god til at byde ind med tanker og idéer til nyt indhold
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Nanna Marklund på tlf.: +45 52 18 59 87 eller kommunikationspartner Alexander Brun-Heiden tlf.: +45 26 46 21 78.
Du kan læse mere om DI Fødevarers arbejde her: Branchefællesskab for fødevarevirksomheder i Danmark | Bliv medlem nu - DI Fødevarer
Ansøg og indsend CV og relevante bilag via ansøgningslinket senest mandag den 24. august 2026. Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler tilstræbes gennemført i uge 35.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 24. august 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job