Konsulent til politisk interessevaretagelse hos DI Transport
Vil du være med til at sætte retning på nogle af de vigtigste transportpolitiske dagsordener i Danmark? Trives du i krydsfeltet mellem erhvervsliv, politik og samfund? Og motiveres du af at skabe resultater gennem stærke relationer og politisk interessevaretagelse? Så er det måske dig, vi søger til DI Transport.
Om jobbet
Som vores nye konsulent får du sammen med en kollega ansvar for at drive DI Transports politiske interessevaretagelse inden for vores største medlemsområde, nemlig godstransport og logistik.
Du får en central rolle i at styrke branchens stemme, herunder i forhold til grøn omstilling, fremme konkrete løsninger for virksomhederne og holde dig i front på politiske dagsordener, der præger transportbranchen. Du vil medvirke til at varetage vores medlemmers interesser, både strategisk og operationelt – over for beslutningstagere i Folketinget, relevante ministerier og styrelser, kommuner og i europæiske fora, og derigennem være med til at styrke branchens position.
Du kommer til at arbejde tæt på beslutningsprocesserne og får en hverdag med stor variation, høj faglighed og betydelig indflydelse på branchens rammevilkår.
Derudover vil du:
Drive politisk interessevaretagelse i tæt samarbejde med DI Transports branchedirektør.
Varetage DI Transports interesser for godstransport og logistik over for politikere og embedsmænd – fra lokalt til europæisk niveau.
Betjene DI Transports godsudvalg og styrke relationen til ATL-Transportens Arbejdsgivere.
Kommunikere internt og eksternt med medlemmer og relevante medier.
Repræsentere DI Transport i EU-fora og styrke netværket blandt branchens aktører.
Er du klar til at skabe resultater med politisk gennemslagskraft?
Vi søger en erfaren profil med indsigt i det politiske landskab og solid erfaring med interessevaretagelse. Du har måske arbejdet i et ministerium, på Christiansborg eller i en erhvervsorganisation og er kendt for dit stærke analytiske blik, dine gode formidlingsevner og din evne til at navigere sikkert i politiske processer.
Dertil ser vi gerne, at du:
Trives med at tage ansvar, udfordre status quo med løsningsorienterede indsatser.
Har både blik for de store politiske linjer og lyst og evne til at gå ned i detaljen,som forbedrer medlemsvirksomhedernes vilkår.
Kommunikerer klart og kan etablere relationer med både medlemmer og kolleger på tværs af organisationen.
Leverer værdifuld service til medlemmerne og skaber synlige resultater i interessevaretagelsen.
Om DI Transport – et stærkt team på tværs af transportformer
Du bliver en del af DI Transport, der er Danmarks største erhvervsorganisation på transportområdet og arbejder for Danmarks førende virksomheder inden for logistik, godstransport, luftfart, søfart, havne, kollektiv transport, taxa og delemobilitet. Du bliver en del af et sekretariat med engagerede og dedikerede kolleger, der alle besidder stor faglighed, og som arbejder tæt sammen og spiller hinanden gode hver dag. Udover samarbejde med teamet vil du i denne rolle også skulle arbejde tæt sammen med ATL-Transportens Arbejdsgivere og på tværs af DI.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Transportpolitisk Chef Rune Noack på run@di.dk
Vi bestræber os på at besvare dine spørgsmål hurtigst muligt, men grundet ferie kan du dog forvente længere svartid.
- Department
- Politisk arbejde & Interessevaretagelse
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 30. juli 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job