Jurist til Danmarks stærkeste rådgivning inden for arbejds- og ansættelsesret
Stillingen kan varetages fra vores kontor i Aarhus eller København.
Er du en skarp jurist med analytisk tyngde og blik for de større sammenhænge? Vil du arbejde i kernen af den danske model, hvor juridisk fordybelse, strategisk forståelse og stærke relationelle kompetencer går hånd i hånd? Så er dette en mulighed for at blive en del af landets førende faglige miljø inden for arbejds- og ansættelsesret.
Du kommer tæt på DI’s medlemsvirksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Det stiller krav til din evne til at analysere komplekse problemstillinger i dybden, og omsætte dem til klare og anvendelige løsninger – med blik for både den enkelte virksomhed og det bredere arbejdsgiverfællesskab.
Du arbejder med et bredt spektrum af sager inden for det ansættelsesretlige og kollektivarbejdsretlige område, og mere konkret vil du:
rådgive DI’s medlemsvirksomheder om ansættelsesretlige og kollektivarbejdsretlige spørgsmål.
forhandle sager i det fagretlige system.
gennemføre dybdegående juridiske analyser.
deltage i overenskomstforhandlinger.
indgå i faglige projekter og bidrage til udviklingen af organisationen.
Er du en del af løsningen?
Du er drevet af nysgerrighed og faglig stolthed – og du er ikke bange for kompleksitet. Tværtimod. Du trives, når du kan dykke ned i juridiske problemstillinger, udfordre nuancerne og skærpe argumenterne, især når der ikke findes et oplagt facit. Samtidig har du overskuddet til at løfte blikket og se den enkelte sag i en større, strategisk sammenhæng.
Du tager ejerskab og får tingene helt i mål. Du ved, at stærk rådgivning ikke kun handler om jura, men også om relationer. Derfor møder du DI’s medlemsvirksomheder, modparter og samarbejdspartnere med en professionel og serviceminded tilgang, hvor tilgængelighed og forståelse er en naturlig del af kvaliteten. Du har samtidig lyst til at sætte dit præg på det fælles faglige niveau – ved at dele viden, bidrage til analyser og løfte tværgående indsatser, der gør rådgivningen skarpere og mere værdifuld.
Af mere faglig karakter forestiller vi os, at du:
er advokat, jurist eller erhvervsjurist med flere års erfaring.
har en stærk juridisk faglighed og erfaring med komplekse problemstillinger.
har erfaring med at analysere og kvalificere juridiske spørgsmål – også hvor svarene ikke er entydige.
arbejder med vidensopbygning, analyse og tværgående indsatser.
Interesseret?
Ansøg stillingen via ansøgningsknappen. I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på nogle spørgsmål om dig selv og din motivation.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at række ud til Jakob Mose på JMPO@di.dk, Søren Dupont Dall på SDD@di.dk eller Tina Tønder på TINT@di.dk.
- Department
- Personalejura, Erhvervsjura & juridisk arbejde
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 5. august 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job