Studenterjob: Vil du arbejde med politik hos DK’s største erhvervsorganisation ?
Vil du være med til at forme fremtidens politiske løsninger i Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation? Så kom og vær en del af DI's Public Affairs team.
Vil du være med til at forme fremtidens politiske løsninger – og samtidig få unik indsigt i, hvordan Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation arbejder for at skabe bedre vilkår for danske virksomheder? I DI’s enhed for Public Affairs søger vi en dygtig og nysgerrig studentermedhjælper, der vil være med til at løfte både research- og formidlingsopgaver. Vi er et lille team med store ambitioner – og vi leder efter dig, der trives med ansvar, fordybelse og en varieret arbejdsdag.
Dine opgaver
Som student i Public Affairs bliver du en vigtig del af teamet. Du kommer til at:
· Understøtte udviklingen af politiske forslag med research og analyser
· Udarbejde præsentationer og grafisk formidling (PowerPoint er din ven)
· Holde overblik over aktuelle politiske udspil, lovprogrammer, finanslov mv.
· Bidrage til planlægning og gennemførelse af møder, partiseminarer og andre aktiviteter med politikere og politiske sekretariater
· Bidrage til koordinering og vedligeholdelse af interne værktøjer, der styrker det politiske arbejde på tværs af DI
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse – eksempelvis en samfundsfaglig universitetsuddannelse eller en professionsuddannelse med relevans for politik, analyse eller offentlig forvaltning. Ideelt set har du et par år tilbage af dine studier.
Du har flair for at formidle komplekse emner klart og visuelt og har interesse for politik og samfundsforhold. Du arbejder struktureret og selvstændigt – og trives i et miljø, hvor tempoet kan være højt, men humøret er endnu højere. Vi forestiller os, at du:
· Er skarp til at skabe overblik og præsentere pointer visuelt og æstetisk
· Har forståelse for politiske dagsordener og de bagvedliggende processer
· Har mod på at sige din mening og melde dig på banen
· Har lyst til at bruge AI-værktøjer som en naturlig del af research-, analyse- og formidlingsopgaver
· Kan arbejde ca. 15 timer om ugen – i udgangspunktet fordelt over to-tre dage i ugens løb
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af et velfungerende, ambitiøst og virkelig rart team i Industriens Hus lige ved Rådhuspladsen i København. Vi har høje faglige ambitioner, men en uformel og afslappet stemning. Vi hjælper hinanden, griner meget og tager ikke os selv særligt højtideligt. Der er fællesmorgenmad hver fredag, godt kollegaskab og cola-runs til Føtex Food, når eftermiddagstrætheden melder sig. Hos os er der både plads til fordybelse, høje ambitioner og grin: Derudover får du:
· Et fleksibelt studiejob med respekt for eksamensperioder og dit studieliv
· Tæt sparring og mulighed for at lære en masse af dygtige og engagerede kollegaer – både i teamet og på tværs af DI
· Adgang til DI’s studenternetværk CAMP med over 150 andre studerende
· Erfaring med politikudvikling og interessevaretagelse i praksis
Interesseret?
Der er jobstart i august/september 2026. Send din ansøgning, CV og karakterudskrift via ansøgningslinket senest den 24. juli.
Bemærk: Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 24. juli 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen, vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job