Studentermedarbejder til organisationsudvikling og tværgående projekter
Vil du arbejde tæt på ledelsen i en af Danmarks mest indflydelsesrige organisationer – og få erfaring med de projekter og HR-indsatser, der former DI indefra?
Vi søger en studentermedarbejder til teamet Projekter, Strategi & Forandring (PSF), der samtidig vil samarbejde tæt med DI’s HR Business Partnere. Det er et job, hvor du deler tiden mellem analytiske og mere udadvendte opgaver – og hvor du hurtigt mærker, at dit arbejde giver indsigt og omsættes til konkrete handlinger.
Din hverdag i DI
PSF arbejder med de tværgående projekter og forandringer, der går på tværs af hele DI-organisationen. Vi er til stede, hvor organisationens vigtigste projekter og forandringer tager form – fra de tidlige analyser til den konkrete gennemførelse på tværs af DI.
Som studentermedarbejder bliver du en del af det daglige arbejde i PSF og vil derudover understøtte HR Business Partnerne i deres arbejde med ledelse, kultur og organisationsudvikling. Din tid vil være delt mellem de to områder.
Mere konkret kommer du til at arbejde med opgaver som:
• Analyser, beslutningsoverlæg og præsentationer
• Koordinering og opfølgning på tværgående projekter
• Data og analyser til HR Business Partner-indsatser
• Forberedelse og opfølgning på lederrmøder og workshops
• Bidrag til konkrete kultur- og organisationsindsatser
Opgaverne udvikler sig over tid – og du vil løbende få mere ansvar, efterhånden som du finder dig til rette.
Stillingen er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet ift. studie og i eksamensperioder.
Struktur, initiativ og interesse for organisationsudvikling
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx cand.merc., statskundskab, HRM eller psykologi – og at du har interesse for både det strategiske og det menneskelige i organisationsudvikling.
Derudover leder vi efter én, der:
• Er analytisk stærk og trives med struktur, data og PowerPoint
• Er god til at holde overblik, når der er mange bolde i luften
• Trives med at skifte mellem opgavetyper – fra et Excel-ark til et lederrmøde
• Arbejder selvstændigt, tager initiativ og ikke venter på at blive bedt om alt
• Er nysgerrig på, hvordan store organisationer fungerer og udvikler sig
Hvad får du hos os?
• Et studiejob med reel nærhed til strategiske beslutninger og ledelse
• Konkret erfaring med projektarbejde, organisationsudvikling og HR på strategisk niveau
• Et lille, engageret team med højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt sammenhold
• Indsigt i, hvad det vil sige at arbejde som HR Business Partner
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV og karakterudskrift via ansøgningslinket. Her vil du også blive stillet nogle spørgsmål, som vi er nysgerrige at læse dine svar på.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner Kristina Krantz Wilkki på krwi@di.dk eller Chef for Projekter, Strategi og Forandring Jesper Mønsted Krogsgaard på jemk@di.dk.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 14. juni 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job