Analytisk og talstærk student med interesse for offentlig-privat samarbejde
Er du en talknuser med interesse for samarbejdet mellem virksomhederne og den offentlige sektor? DI’s enhed for Offentlig-Privat Samarbejde og Velfærdspolitik søger en stud.polit. eller lignende.
Er du en talknuser med interesse for samarbejdet mellem virksomhederne og den offentlige sektor? DI’s enhed for Offentlig-Privat Samarbejde og Velfærdspolitik søger en dygtig studerende i økonomi eller lignende.
Om jobbet
Vi er en politisk enhed i DI, der arbejder for at udvikle velfærdssamfundet gennem styrket offentlig-privat samspil. Et tæt og innovativt samarbejde mellem virksomhederne og den offentlige sektor kan fx være med til at frigive tid til kerneopgaven, bidrage til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed eller øge kvaliteten af velfærden. Du kan læse mere om vores indsatser på vores hjemmeside eller LinkedIn-side
Din rolle bliver at sikre, at vores politiske indsatser står på et solidt datadrevet fundament. Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Analysere register- og surveydata, fx kommunale regnskabstal, primært via Excel.
- Udarbejde analyser og notater om konkurrenceudsættelse, offentlige udbud, private velfærdstilbud, grønne offentlige indkøb mv. til presse, medlemsvirksomheder og politikere.
- Løbende dialog med eksterne parter, fx Danmarks Statistik og ministerier om data
-Håndtere ad hoc-dataforespørgsler fra kolleger og journalister..
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er omkring 15 timer med fleksibel tilrettelæggelse i forbindelse med eksamener og andre spidsbelastningsperioder.
Om dig
Du er på minimum 4. semester af en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx polit., scient.pol., soc. eller merc.), har solidt kendskab til Excel og gerne erfaring med SAS eller R. Du har gode evner inden for databehandling, analyse og formidling og arbejder selvstændigt og grundigt. Det falder dig naturligt at efterprøve og kvalitetssikre data og dine egne analyser. Du kan formulere dig klart skriftligt og mundtligt, og har interesse for både erhvervspolitik og udvikling af den offentlige sektor.
Om os
Enheden består af en chef, tre konsulenter og to studenter. Vi arbejder tæt sammen i et åbent kontormiljø, hvor den faglige sparring går hånd i hånd med den gode stemning. Som student vil du opleve høj grad af frihed under ansvar og kort vej fra din egen gode analyseidé til en pressehistorie fra DI.
Interesseret?
Har du spørgsmål, kontakt Christian Broholm Andersen på 52 18 59 59 eller chra@di.dk .
Send ansøgning, karakterudskrift og CV via ansøgningslinket senest 5. juni. Samtaler forventes afholdt i uge 24. Tiltrædelse er hurtigst muligt. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 5. juni 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job