DI søger en AI Business Lead til at sætte retning for AI i Danmarks største arbejdsgiverorganisation
DI har en ambition om at gøre en reel forskel for virksomheder og arbejdsmarkedet i Danmark. I DI’s afdeling for Arbejdsmarked & Personalejura tager 250 kolleger ansvar for at skabe de mest konkurrencedygtige rammer for danske virksomheder i deres egenskab af at være arbejdsgivere. Vi er kernen i DI’s rådgivning til medlemmerne og hjælper virksomheder med alt fra daglig HR-drift til komplekse løn-, arbejdsmiljø- og ansættelsesretlige spørgsmål, og vi spiller en aktiv rolle i at forme det danske arbejdsmarked gennem overenskomstforhandling, analyse og politisk interessevaretagelse i tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder.
Rollen
De seneste år har Arbejdsmarked & Personalejura bygget et solidt AI-fundament som led i områdets strategiindsats: AI-agenter, promptbiblioteker og en aktiv brugerkultur. Nu skal indsatsen skaleres og forankres, og vi søger en ny kollega, der skal lede denne spændende næste fase.
Som AI Business Lead bliver din opgave at sikre, at vores AI-indsats går fra ildsjæledrevet eksperimentering til en mere struktureret og skaleret drift, uden at miste det momentum og den lyst til at eksperimentere, der har bragt os hertil. Du vil få stor indflydelse på den retning, DI sætter inden for AI – ikke mindst når vi udvikler AI-løsninger, der stilles til rådighed for DI’s 21.000 medlemsvirksomheder. Rollen vil i praksis indebære, at du på én og samme uge kan facilitere et møde i vores tværgående AI-fællesskab, præsentere et beslutningsoplæg til ledergruppen, hjælpe en jurist med at kvalitetssikre en ny AI-løsning, koordinere med IT’s AI-team om ønsker og idéer til fremtidig funktionalitet og sikre, at der bliver fulgt op på, om vores idriftsatte løsninger faktisk bruges og skaber den værdi, de var tiltænkt.
Dine opgaver
Proces og løsninger
• Sikre klart ejerskab, kvalitetssikring og skalerbarhed af løsninger (gælder både egenudviklede agenter i forretningen og større projekter, hvor IT spiller en central rolle).
• Sikre, at løsninger bygges efter fælles standarder og sparre med kolleger herom.
• Promovere og sikre best practises og rådgive om datasikkerhed, compliance og ansvarlig brug af AI.
• Se muligheder og se på tværs af det eksisterende systemlandskab, herunder f.eks. WorkZone og AI-tools som CoPilot, Kaila og vores egne interne DI Chat.
• Overvåge markedstendenser og identificere samt prioritere områder, hvor AI kan understøtte områdets arbejdsprocesser og medlemsservices og med kritisk sans medvirke til at identificere, hvad der er hype, og hvad der reelt er muligt.
Ledelsesunderstøttelse og koordinering
• Koordinere de samlede AI-initiativer på tværs.
• Facilitere AI-dagsordenen i ledergruppen – beslutningsoplæg, prioritering og retning.
• Sikre alignment med DI’s overordnede AI-strategi.
Kultur og kapacitet
• Facilitere og udvikle AI-fællesskabet, der består af ca. 20 kolleger på tværs af området.
• Understøtte onboarding og kompetenceopbygning, som varetages af kolleger.
• Holde momentum og eksperimenteringslyst i live gennem ledergruppen og AI-fællesskabet.
Hvad vi leder efter
Kræves:
• Erfaring med AI-implementering i en organisatorisk kontekst.
• Evne til at facilitere en tværfaglig konsulentgruppe og sætte dagsorden for en ledergruppe.
• Teknisk forståelse for AI’s muligheder og begrænsninger – du behøver ikke kode, men du skal forstå, hvad der bygges, og hvordan det gøres bedst.
• Stærke samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af fagligheder med fokus på at være bindeleddet mellem forretningen og IT.
Fordel:
• Erfaring med procesdesign.
• Erfaring med projektledelse i en matrix-organisation.
Organisatorisk forankring
Rollen refererer til underdirektør for Forretningsudvikling & Kommunikation, Nina Lykke Kjeldsen, og vil indgå i et tæt samarbejde med AI-fællesskabet og ledergruppen i Arbejdsmarked & Personalejura samt DI’s centrale AI-team i IT.
Forretningsudvikling & Kommunikation er en tværgående afdeling, der understøtter hele Arbejdsmarked & Personalejura. Her arbejder 16 kolleger med en bred vifte af baggrunde og kompetenceprofiler, dedikeret til digital forretningsudvikling, strategi, data, viden, digital medlemsrådgivning og intern kommunikation. Omgangstonen er uformel og humoristisk med fokus på et stærkt kollegialt, fagligt og socialt fællesskab, hvor vi har stor glæde af hinandens forskellige baggrunde og kompetencer.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning beder vi dig svare på nogle spørgsmål, så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nina Lykke Kjeldsen på tlf. 2013 7326 eller nilk@di.dk .
- Department
- Personalejura, Erhvervsjura & juridisk arbejde
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 28. maj 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job