Bliv en del af Danmarks bedste EU-team og vær danske virksomheders stemme i EU
Vi søger lige nu en kollega til DI’s Bruxelles-kontor, som skal varetage dansk erhvervslivs interesser i EU inden for det industripolitiske område. Der er fuld fart på EU arbejdet, og der er masser af muligheder for indflydelse i de kommende år.
DI’s kontor i Bruxelles er en spydspids for dansk erhvervslivs politiske interessevaretagelse i Bruxelles. Kontoret, der består af et team på 8 personer, fungerer som knudepunkt og brobygger mellem DI i Danmark, DI’s medlemsvirksomheder og beslutningstagere i Bruxelles.
Vi leder efter en ny kollega, der vil være med til at sætte dagsordenen i Bruxelles og sikre DI’s medlemmer mest mulig indflydelse. Vi søger en kollega, der har fingeren på pulsen i forhold til erhvervslivets politiske prioriteter særligt inden for det industripolitiske område i EU og som vil søge indflydelse på forhandlinger i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.
Du vil blive en del af et hold, hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden, og arbejder tæt sammen med DI’s medlemmer og kollegerne hjemme i Danmark.
Mere konkret vil du:
Lave interessevaretagelse i Bruxelles på EU-sager af afgørende betydning for DI’s medlemmer.
Rådgive medlemmer og kolleger i forhold til at manøvrere i det politiske miljø i Bruxelles.
Repræsentere DI over for politiske stakeholders i EUs institutioner, samarbejdspartnere og i den europæiske erhvervsorganisation BusinessEurope.
Hvem er du?
Vi er på udkig efter en samarbejdsorienteret og udadvendt kollega, der trives i et internationalt miljø og bidrager aktivt til et positivt og inkluderende fællesskab. Du er nysgerrig af natur, har politisk tæft samt stærke analytiske evner. Du evner at håndtere mange opgaver samtidigt, kan prioritere effektivt og du arbejder selvstændigt og proaktivt.
Derudover har du:
Solid og mangeårig erfaring med interessevaretagelse og indgående kendskab til EU’s beslutningsprocedurer.
Velfungerende netværk i Bruxelles opnået gennem dine tidligere stillinger i ”EU-sfæren” – og evnen til at opbygge nyt og aktivere netværk.
Fremragende kommunikationsevner på både dansk og engelsk; beherskelse af flere sprog er en fordel.
Dine nye kollegaer i Bruxelles
Du bliver en del af et engageret og velfungerende team, hvor vi værdsætter sammenhold, højt humør og en stærk tro på, at vi gør hinanden bedre gennem samarbejde og forskellige kompetencer. Vi prioriterer personlig udvikling, og du får stor mulighed for at præge dine egne opgaver og tage ansvar for din faglige retning i DI.
Vores hverdag er præget af spændende og varierede opgaver, hvor fleksibilitet og selvstændighed er nøgleord. Arbejdsmiljøet er uformelt, præget af tillid og respekt, og vi lægger vægt på, at der er plads til både nye idéer. Du får base centralt i EU-kvarteret i Bruxelles – tæt på beslutningstagere og med gode muligheder for at opbygge et stærkt netværk. Hos DI arbejder vi tæt sammen med både kolleger i Danmark og relevante samarbejdspartnere, og vi sikrer dig et internationalt perspektiv på både arbejdsliv og personlige udviklingsmuligheder.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. Vi beder dig svare på nogle spørgsmål i stedet for at sende en traditionel ansøgning – så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Andreas Brunsgaard, leder af DI’s Bruxelles-kontor, på anbu@di.dk.
- Department
- Politisk arbejde & Interessevaretagelse
- Lokationer
- DI Bruxelles
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 7. maj 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI Bruxelles
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job