Erfaren presserådgiver til Danmarks største erhvervsorganisation
DI’s presseteam søger erhvervslivets næste stjernerådgiver, der kan tage et stort ansvar for at sætte erhvervslivet på dagsordenen både på og uden for Christiansborg.
Tænker du offensivt og strategisk, handler du proaktivt og selvstændigt, og brænder du for at give erhvervslivets vigtigste prioriteter maksimalt gennemslagskraft i medierne?
Kan du spille en central rolle i DI med stort ansvar og råderum? Er du interesseret i politik fra den øverste hylde, både herhjemme og i EU, og evner du at rådgive DI’s ledelse politisk? Kan du gribe dagens store historier og få dem ud over rampen via såvel traditionelle som digitale og sociale medier? Og kan du skære ind til benet, skrive levende og jonglere med mange bolde på én gang?
Så er du et godt bud på vores nye presserådgiver i vores afdeling for presse og medier.
Stillingen er et barselsvikariat på et år i perioden 1. juni 2026 og med udgangen af maj 2027.
Om os
Vores afdeling er pressens indgang til DI samt samlingspunktet for DI’s eksterne aktiviteter i offentligheden. Vi sætter en ære i at sikre DI omtaler med stor gennemslagskraft, ligesom vi står for DI´s tilstedeværelse og digitale interessevaretagelse på sociale medier, samt producerer DI´s eget medie, DI Business.
Vi arbejder desuden tæt sammen med hhv. DI’s kommunikations- og public affairs-afdeling om at sætte dansk erhvervsliv øverst på den offentlige og politiske dagsorden.
Som vores nye kollega bliver du en del af et team, hvor vi arbejder sammen på tværs af fagområder, deler viden og støtter hinanden. Vi har en uformel omgangstone og værdsætter et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Vores hverdag er varieret med både travle og roligere perioder. Vi er fleksible med hensyn til hjemmearbejde, men prioriterer at mødes på kontoret.
Vi bor på 6. sal i Industriens Hus med udsigt over Tivoli.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet journalist, cand.scient.pol., cand.comm. eller lignende, og har erfaring fra en politisk ledet organisation, parti, bureau eller lignende, gerne kombineret med erfaring fra en nyhedsredaktion på et større medie.
Du er fortrolig med både traditionelle og moderne medieplatforme og ved, at en succesrig presselancering i 2026 kræver en vedholdende, koordineret indsats på tværs af platforme. Det indebærer også, at du er god til at samarbejde, dele viden og tænke på tværs, og frem for alt er du en tillidsvækkende rådgiver, der kan begå sig ubesværet på alle niveauer i en stor organisation, inkl. direktionen.
Dertil ser vi gerne, at du:
• Har politisk tæft, flair for tal og økonomi, og så er du drevet af en levende interesse for danske virksomheders vilkår.
• Kan dokumentere en journalistisk skarphed i formidling, og du har et bredt og opdateret netværk i mediebranchen.
• Har erfaring med både nationale og internationale forhold, herunder EU.
• Evner at eksekvere hurtigt og præcist.
Om jobbet
Du får et selvstændigt, varieret og spændende job med en stor berøringsflade i DI, hvor de færreste dage ligner hinanden, og de vigtige samfundsdagsordener står i kø. Vi forventer, at du som vores nye kollega har mod og lyst til at:
• Kæmpe for at vinde sagen og dagen hver dag i en stadigt mere global verden.
• Udfordre ”plejer” og stå op for at komme i mål med den gode lancering.
• Have daglig kontakt med de vigtigste journalister.
• Gå i dybden med tal og analyser for at finde den skarpe vinkel, også når den gemmer sig i et regneark.
• Hjælpe dine kolleger i DI med at vinkle og prioritere pressearbejdet, i høj grad også det opsøgende.
• Udarbejde kommunikations- og pressestrategier.
• Deltage i projektarbejde i forbindelse med større/prioriterede indsatser og kampagner.
• Skrive pressemeddelelser, budskaber, beredskaber og debatindlæg.
• Bidrage til medietræning af talspersoner og direktion.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pressechef Søren Langelund på slan@di.dk eller 2091 9335.
Stillingen er et barselsvikariat i ét år i perioden 1. juni 2026 og med udgangen af maj 2027.
- Department
- Kommunikation, Presse, Medier & Grafik
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 12. april 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job