Jura- eller erhvervsjurastuderende til juridisk rådgivning i Aarhus og København
Vil du være med til at gøre en verden til forskel i et af Danmarks bedste og mest udviklende juridiske studiejobs?
Så har du nu mulighed for at blive juridisk rådgiver i Danmarks største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation Dansk Industri. Du kommer med helt i front, når danske virksomheder har brug for ansættelses- og arbejdsretlig rådgivning.
Som en del af DI’s Juravagt vil dit fokus være på at yde løsningsorienteret telefonisk og skriftlig rådgivning til DI’s medlemsvirksomheder. Du arbejder selvstændigt og har selv den direkte dialog med virksomhederne. Du bliver derfor ganske rutineret i rådgiverrollen og udvikler dine opgaver og dit ansvar løbende. Jobbet er med andre ord perfekt for dig, der gerne vil supplere studierne med praktisk og udviklende hands-on juridisk erfaring.
Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt, fordelt på to dage, som vi sammen placerer fleksibelt under hensyntagen til studie, eksamensperioder og ferie.
Om dig
Du er stud.jur. eller stud.merc.jur. - gerne på 4.-6. semester. Kendskab til arbejds- og ansættelsesret er en fordel, men ikke en betingelse. Vores erfarne jurister og advokater sørger for, at du får et grundigt oplærings- og undervisningsforløb samt løbende sparring. Du vil desuden deltage i kompetenceudvikling rettet direkte mod din rolle som juridisk rådgiver.
Om DI Personalejura
I DI Personalejura får du over 180 engagerede kolleger fordelt på DI’s kontorer i Aarhus og København. Vi yder helhedsorienteret personalejuridisk service og medvirker til at løse tvister på arbejdspladsen og repræsenterer virksomhederne ved voldgift, domstole eller nævn. I samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer skaber vi rammerne for et erhvervs- og arbejdsliv, hvor både virksomheder og medarbejdere trives. Hvert andet eller tredje år forhandler vi overenskomster på plads for store dele af det private arbejdsmarked. Vi varetager desuden løbende virksomhedernes fælles interesser i forhold til danske og internationale lovgivere og myndigheder.
Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Søren Høgsberg Handberg på tlf. 5213 2409 (shha@di.dk), teamleder Anika Donaldson på tlf. 2646 4751 (ando@di.dk) eller teamleder Trine Labuhn på tlf. 2084 0020 (tlab@di.dk).
Vi bruger Caseflow til denne rekruttering og behøver derfor ikke sende en traditionel ansøgning. I stedet besvarer du blot nogle få spørgsmål om jobbet, og så er du hurtigt tættere på en samtale! Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du dog blive bedt om at indsende et CV og dine karakterer.
Scan QR-koden for at komme i gang.

Ansøgningsfristen er d. 9. april. Vi afholder samtaler løbende. Vi ansætter både til DI’s kontor i Aarhus og København, med opstart 1. Juni 2026.
Læs mere om at være jurastuderende i DI – og besøg vores Instagram.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus, DI Aarhus
- Ansøgningsfrist
- 9. april 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.