Vil du stå i spidsen for Danmarks stærkeste erhvervsnetværk?
DI Netværk søger to engagerede netværksledere
Har du solid erfaring inden for facilitering eller ledelse – og motiveres du af at samle dygtige ledere og specialister i fortrolige rum, hvor viden deles, perspektiver udfordres, og relationer skaber reel værdi?
Så er det måske dig, der skal være en af vores to nye netværksledere i DI Netværk, som tilsammen skal drive og udvikle netværk inden for:
• Økonomi og finans
• AI og nye teknologier
• Marketing
• Salg
Din hverdag som netværksleder
Dit ansvar er klart – at sikre høj medlemsværdi, stærkt fagligt indhold og opbygning af netværk, som deltagerne ikke vil undvære. Du får ansvar for op til ti netværk og bliver DI’s ansigt udadtil over for medlemmerne. Sammensætningen af din portefølje tager udgangspunkt i din erfaring, faglighed og interesse, og du får mulighed for både at overtage eksisterende netværk og være med til at etablere nye.
Helt konkret kommer du til at:
Udvikle og planlægge netværksprogrammer med udgangspunkt i netværkets ønsker og behov.
Facilitere og lede netværksmøder, hvor dialog, tillid og videndeling er i centrum.
Inddrage interne og eksterne eksperter og cases fra medlemsvirksomhederne, som rammer aktuelle udfordringer og tendenser.
Opbygge tætte relationer til medlemmerne og sikre høj tilfredshed, fastholdelse og engagement.
Læse rummet og tilpasse form, tempo og indholdet til deltagerne.
Sikre den rette sammensætning af netværkene i tæt samarbejde med rekrutteringskonsulenterne.
Holde dig fagligt ajour – og bruge digitale værktøjer og AI til at udvikle nye formater og ydelser.
Bidrage til udviklingen af nye medlemsydelser inden for dine faglige kerneområder, såsom udvikling af kurser og afholdelse af webinarer.
Netværksmøderne afholdes ofte hos virksomheder rundt i landet, så rejseaktivitet er en naturlig del af jobbet.
Hvem er du?
Der er flere veje ind i stillingen, men vi forestiller os, at du:
• Har solid erfaring fra den private sektor inden for ét eller flere af fagområderne økonomi/finans, AI, marketing eller salg. Det kan både være via rollen som leder, specialist, konsulent eller via HR.
• Har stærk erfaring med facilitering af netværk, møder, workshops eller læringsforløb.
• Reagerer hurtigt på medlemmernes behov, reaktioner og feedback og tilpasser din facilitering til forskellige personer og situationer.
• Er relationelt stærk, lyttende og tydelig i din kommunikation og evner at samarbejde med DI’s mange stærke eksperter.
• Kan navigere i professionelle diskussioner og skabe trygge, fortrolige rum.
• Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst – og drives af at levere høj medlemsværdi.
Derudover ser vi gerne, at du er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bidrage til at styrke DI’s ydelser, som kurser, konferencer og nye netværk.
Hvem bliver dine kolleger?
Du bliver en del af DI Netværk, et dynamisk team på 16 medarbejdere bestående af netværksledere, rekrutteringskonsulenter og studentermedarbejdere, og sammen driver vi i dag mere end 100 professionelle netværk. Vi er et team, der er drevet af at finde løsninger, der giver den bedste værdi for vores medlemmer, er nysgerrige og kan lide at spille hinanden bedre.
Interesseret?
Send dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en traditionel ansøgning vil vi bede dig besvare nogle spørgsmål, så vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Underdirektør, DI Netværk, Susanne Nordenbæk på tlf. 3377 4742 eller suno@di.dk .
- Department
- Erhverv & Rådgivning
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 2
- Ansøgningsfrist
- 3. marts 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.