Studentermedarbejder til energipolitik, analyse samt formidling
Har du flair for data og gode kommunikationsevner, og vil du være med til at researche, udarbejde og formidle analyser inden for energipolitik? Har du interesse for energipolitik og dansk erhvervsliv
Hvem er vi?
Du blive en del af DI Energi, et branchefællesskab i DI, hvor vi beskæftiger os med dansk energipolitik og dermed fungerer som bindeled mellem energiindustrien og beslutningstagere på Christiansborg og i EU-kommissionen. Vi arbejder for at skabe de bedste rammevilkår for vores +1000 medlemsvirksomheder, og sætter derfor energiindustriens vigtige rolle og vilkår på den politiske dagsorden. Derudover skaber vi synlighed for branchen både nationalt og internationalt via blandt andet konferencer, netværksmøder og erhvervsfremstød.
Dine opgaver
Vi søger en student, der kan bistå os med opgaver i samarbejde med vores anden student og enhedens konsulenter. Her er eksempler på nogle af dine arbejdsopgaver:
Datatræk via offentlige registre og forskeradgang, kortlægning og analyse
Formidling af budskaber til blandt DI Energis website, nyhedsbrev og LinkedIn
Understøtte arbejdet i et komplekst interessentlandskab og hjælpe med forberedelse af konferencer, møder og oplæg
Derudover kan du også forvente at blive koblet til længerevarende projekter, der er med til at understøtte DI Energis forretningsstrategi, såsom udarbejdelse af udspil og analyser
Om dig
Du er analytisk, struktureret og tryg ved Excel samt har kendskab til statistiksoftware
Du har en interesse for at arbejde med politiske dagsordner
Du trives med at veksle mellem faglige og praktiske opgaver
Du har flair for formidling
Du er detaljeorienteret og sætter en dyd i at gennemarbejde en arbejdsopgave
Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse såsom statskundskab eller økonomi – men andre studieretninger kan også være relevante, hvis du kan sætte flueben ved ovenstående.
Vi har en uformel tone i enheden og løser ofte opgaver i tæt samarbejde med hinanden og med kollegaer fra andre afdelinger. I DI har vi et stærkt forankret studentermiljø med over 100 studentermedhjælpere på tværs i DI og med mange sociale aktiviteter, som du kan blive en del af.
Arbejdstiden tilrettelægges fleksibelt under hensyntagen til dit studie og udgør i gennemsnit 15 timer om ugen.
Vi bor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte konsulent Camilla Bruun Hansen på cami@di.dk eller tlf. 3377 3268. Du sender din ansøgning, CV og eksamenskarakterer via ansøgningslinket senest 12. januar. Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.
Tiltrædelse: snarest muligt.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail.
- Department
- Studentermedarbejder
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 12. januar 2026
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.