Performance Marketing Specialist med skarpt blik for Google Ads og kampagneoptimering
Vil du være med til at sikre, at vores digitale kampagner performer optimalt? Og har du lyst til at skabe effektfulde kampagner for vores medlemmer og mærkesager? Så er du måske vores nye Performance Marketing Specialist.
Skab synlighed og effekt fra dag ét
Som Performance Marketing Specialist hos DI får du mulighed for at arbejde med nogle af Danmarks vigtigste dagsordener – fra grøn omstilling og diversitet til innovation og konkurrencekraft.
Du bliver en del af Marketing og Digital Kommunikation og får medansvar for vores digitale kampagner – med særligt fokus på Google Ads. Her sikrer du, at vi opnår både synlighed og værdi for vores medlemmer og samfundet.
Du kommer til at spille en central rolle i at optimere vores kampagner og sikre, at vi bruger data og målgrupper intelligent – og i sidste ende skaber effekt.
Mere konkret vil du:
- Planlægge, eksekvere og optimere paid search-kampagner (Inkl. Display og YouTube).
- Arbejde med målgrupper, A/B-tests og annonceoptimering.
- Følge op på data og resultater, og omsætte dem til konkrete forbedringer.
- Bidrage til tracking-setup og kampagnemåling i fx GA4.
- Sparre med kolleger og eksterne bureauer om kampagnestrategi og performance.
- Bidrage til udviklingen af DI’s samlede kampagneindsats – med blik for både konvertering og branding.
Som en del af et nyt team, vil du opleve, at du skal være med til at tage ansvar for at bygge processer og struktur i den måde, vi arbejder på.
Er det dig, vi leder efter?
Vi søger dig, der har nogle års erfaring med performance marketing – og særligt stærke kompetencer inden for Google Ads. Du er data- og målgruppeorienteret og trives i rollen som specialist med blik for forbedringer, resultater og samarbejde.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Er skarp på data, målgrupper og performance – og god til at justere budskaber efter effekt.
- Tænker både strategisk og operationelt – og trives i en rolle, hvor du eksekverer og skaber fremdrift.
Hvis du ovenikøbet har erfaring med nedenstående, vil det være et plus:
- Paid social, SEO, SEM eller AI-værktøjer
- Ikke-digitale kanaler og kampagneplanlægning på tværs af medier
- Kampagner der understøtter samfundsagendaer som fx diversitet og bæredygtighed
Bliv en del af et ambitiøst team
Du vil komme til at samarbejde med et nyt marketing og digital kommunikations team på tolv dedikerede og ambitiøse kolleger, der arbejder både strategisk og operationelt med marketing og web.
Vi har et stærkt fagligt miljø, hvor vi løfter i fællesskab, og kontinuerligt udvikler os. Du vil opleve en arbejdsplads med fleksibilitet, udviklingsmuligheder, (måske) Danmarks bedste frokostordning og sociale fællesskaber og ikke mindst: en tydelig fornemmelse af formål.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chef for Marketing og Digital Kommunikation, Jakob Meng på tlf. 28724498 eller jame@di.dk.
- Department
- Kommunikation, Presse, Medier & Grafik
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 15. september 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.