Leder til DI Produktion: Mærkesager, kommunikation og public affairs
Vil du være med til at skabe meningsfulde forandringer for nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder? Kan du omsætte idéer og ambitioner til indflydelse, synlighed og værdi for medlemmerne? Så er det måske dig, vi leder efter.
DI Produktion – Dansk Industris største branchefællesskab – søger en visionær og handlekraftig leder, der kan styrke vores service til medlemmerne og sikre, at vi fortsat er en tydelig stemme i den politiske og samfundsmæssige debat.
Vi er i fuld gang med at realisere en ambitiøs strategi, der skal sikre de bedste rammevilkår for danske produktionsvirksomheder – med særligt fokus på grøn omstilling, rekruttering af kvalificeret arbejdskraft og anvendelsen af ny teknologi.
Som leder bliver du en nøgleperson i dette arbejde. Du vil stå i spidsen for et stærkt team og arbejde tæt sammen med branchedirektør Peter Trillingsgaard og vores engagerede bestyrelse.
Din rolle og dine opgaver
Som leder i DI Produktion vil du være ansvarlig for at sætte den strategiske retning og omsætte denne til konkrete aktiviteter, der skaber værdi for vores medlemmer. Dette indebærer et tæt samarbejde med teamet og en dedikeret indsats for at opnå de opstillede mål. Du vil lede og udvikle et team bestående af ti dygtige konsulenter og to studentermedarbejdere, hvor du vil sikre, at alle teammedlemmer er engagerede og motiverede.
Derudover fungerer du som en nærværende sparringspartner, der aktivt bidrager til både teamets og den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling. Dit nærvær og din støtte vil være med til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd.
Du vil også samarbejde tæt med bestyrelsen og sørge for, at de altid er opdateret på vores resultater, udfordringer og fremdrift. Dette samarbejde er afgørende for at sikre en fælles forståelse og koordinering af indsatsen, så vi fortsat kan have en tydelig stemme i den politiske og samfundsmæssige debat. Din rolle som bindeled mellem teamet og bestyrelsen vil være central for at realisere de ambitiøse strategier, der skal sikre de bedste rammevilkår for danske produktionsvirksomheder.
Din profil
Et så mangefacetteret og spændende job kan have mange forskellige indgangsvinkler. Vi forestiller os, at vores nye kollega bl.a. kan nikke genkendende til nedenstående:
- Du har flere års erfaring som leder og brænder for at udvikle både mennesker og organisationer.
- Du har stærke kompetencer inden for kommunikation og public affairs – gerne fra en virksomhed, interesseorganisation, politisk sammenhæng eller et bureau.
- Du har indsigt i samfundsdebatten og politiske processer – særligt inden for grøn omstilling og arbejdsmarkedspolitik.
- Du er strategisk tænkende, handlekraftig og har blik for, hvordan vi skaber størst mulig værdi for vores medlemmer.
Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen Vi beder dig svare på nogle spørgsmål i stedet for at sende en traditionel ansøgning – så vi kan lære dig og din motivation bedre at kende.
Går du videre i processen vil du blive inviteret til en 1. samtale i Industriens Hus.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 33.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte branchedirektør Peter Trillingsgaard på ptr@di.dk
Bemærk: Ansøgninger modtages kun via ansøgningsknappen.
Du kan læse mere om DI Produktion her.
- Department
- Politisk arbejde & Interessevaretagelse
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 3. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.