Relationsstærk IT-projektleder (barselsvikariat)
Da vores gode kollega snart går på barsel, søger vi nu en IT-projektleder til et 1-årigt barselsvikariat i enheden Digital Program- og Projektledelse. Så hvis du vil lede både strategiske og operationelle IT-projekter i en organisation med et stærkt digitaliseringsfokus, bør du kigge nærmere. Du vil blive en del af et dedikeret team af projektlederkolleger, som alle driver et eller flere digitaliseringsprojekter.
Hvad skal du lave hos os?
DI er i fuld gang med at implementere en ambitiøs digital strategi, der bringer os tættere på medlemmerne, understøtter vores vækst og sikrer effektiv kommunikation og samarbejde på tværs af DI.
Du vil bidrage til den forsatte udvikling af Digital- Program- og Projektledelse, hvor porteføljen af opgaver og projekter i IT & Digitalisering styres. Du vil blive en del af et dedikeret team, som stræber efter at være involverende, transparante, pålidelige og engagerede.
I denne udfordrende og udviklende stilling får du mulighed for at være IT-projektleder på forskellige komplekse IT-løsninger, primært internt i DI. Du vil typisk have ansvaret for flere projekter ad gangen, samt for koordinering og optimering af opgaver på tværs af DI. Du igangsætter og fuldfører projekterne inden for de aftalte rammer for tid, indhold, økonomi og kvalitet.
Din succes i jobbet vil hænge sammen med dine gode evner til at etablere tætte relationer til forskellige organisatoriske niveauer og funktioner, samt til eksterne samarbejdspartnere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en akademisk baggrund på kandidatniveau, kombineret med nogle års erfaring som projektleder indenfor det digitale område. Dine tidligere erfaringer har du måske opnået i konsulentbranchen eller andet relevant sted, hvor du har fungeret som projektleder indenfor IT- og digitaliseringsprojekter i samspillet mellem IT og forretningen.
Herigennem har du opnået en både praktisk og teoretisk indsigt i projektlederdisciplinen.
Herudover ser vi gerne, at du:
- Har værktøjskassen i orden og har en god forståelse for metoder indenfor projektledelse
- Er certificeret projektleder i f.eks. PRINCE2, Half Double eller lignende.
- Har erfaring med procesoptimering af tværorganisatoriske projekter.
- Kan navigere på alle niveauer i en virksomhed.
- Er god til at skabe relationer og indgå i netværk med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Har gode formidlings- og kommunikative evner.
- Evner at koordinere, strukturere og prioritere opgaver.
- Formår at analysere forretningsbehov og kan omsætte disse til tekniske krav.
- Har du desuden erfaring med forandringsledelse vil det være en fordel.
Hvad får du ved at blive en del af vores team?
- Et interessant og udfordrende job i en dynamisk førende organisation i vækst.
- Et uformelt arbejdsmiljø hvor vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv.
- En nøgleposition i en dynamisk enhed med gode muligheder for at påvirke og skabe nye processer og strukturer.
- Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder.
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage.
- Diverse personalegoder (arbejdsrelaterede redskaber, personaleforening, gode kantineforhold, mm.)
- Pensionsordning, sundhedsforsikring og løn efter kvalifikationer.
Er du interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen.
I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte Chef for Digital Transformation, Dan Saugstrup på dasa@di.dk.
Barselsvikariatet er med tiltrædelse hurtigst muligt og af et års varighed.
- Department
- IT
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 29. juni 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Relationsstærk IT-projektleder (barselsvikariat)
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.