Project Controller til DI's økonomiafdeling
Er du skarp til økonomistyring og mestrer du både at tale med tal og mennesker? Så er du måske vores nye Project Controller.
Om jobbet
I stillingen som Project Controller vil du være med til at sikre effektiv økonomisk styring og rådgivning af DI's tilskudsprojekter i Danmark. Du bliver et centralt kontaktpunkt for DI's projektledere og eksterne stakeholdere, og du vil være med i hele projektforløbet fra udarbejdelse til ansøgningsbudgetter samt den løbende controlling og afrapportering.
Stillingen vil være koncentreret omkring de økonomiske opgaver primært på projekter i Danmark og bl.a. indebære:
- Registrere, opsætte og vedligeholde projekter og projektbudgetter i D365 FO.
- Økonomistyre projekterne i overensstemmelse med den opsatte kontoplan.
- Ressourcebudgettere og ressourceallokere.
- Afholde budgetmøder og budgetopfølgninger.
- Rådgive og sparre med projektleder, projektdeltagere og andre stakeholdere.
- Rapportering til projektleder og tilskudsgiver herunder samarbejde med ekstern revisor omkring projektregnskaber.
- Træning af projektledere og -deltagere i anvendelsen af timeregistreringssystem og PowerBi rapporter.
- Budgetestimater og fremadrettede økonomiske analyser.
Om dig
Vi leder efter dig, der kan bidrage med solid erfaring, godt humør, og som værdsætter et godt kollegaskab. Vi forestiller os, at du har 2-3 års erfaring fra en lignende rolle, eksempelvis fra en større organisation.
Herudover lægger vi vægt på:
- Du skal have flair for IT og være interesseret i de muligheder, digitalisering og ny teknologi bringer, gerne med erfaring i D365 FO og Excel.
- Du har analytisk sans med fokus på detaljen og kan bevare overblikket over kompleks data.
- Du er nysgerrig og omstillingsparat og møder nye opgaver med godt humør og et proaktivt mindset.
- Du skaber stærke relationer og motiveres af samarbejde både internt og eksternt.
Din afdeling og team
Du bliver en del af Økonomi og Finans-afdelingen med 36 engagerede kolleger, som alle har forskellige kompetencer inden for økonomifunktionens forskellige områder. Du vil blive en del af et team bestående af fem specialister inden for project controlling. Vi er en ambitiøs og social afdeling med fokus på korrekt disponering af de økonomiske ressourcer, højt serviceniveau både internt og ikke mindst for vores mange medlemsvirksomheder. Sidst, men ikke mindst værdsætter vi et godt kollegaskab med plads til både faglig og personlig udvikling.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomi chef Gitte Aaberg Olesen på giao@di.dk eller på telefon 4533774521
Samtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.
- Department
- Økonomi & Finans
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 1. august 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.