Bliv en del af et stærkt administrativt team i DI – Koordinator til DI Digital
Er du stærk i kalenderstyring, og besidder du stærke organisatoriske evner, er du måske vores barselsvikar i Branche- og Foreningssupport. Du skal trives med forskelligartede opgaver, der går på tværs af organisationen og navigere i en hverdag, der ikke altid bliver som planlagt.
Du kan se frem til at blive en del af et stærkt administrativt team på 25 kolleger, som er kendetegnet ved høj faglighed, engagement og kvalitet i opgaveløsningen, og som binder DI’s medlemsområde sammen. Du vil indgå i et tæt samarbejde med branchedirektøren for DI Digital, hvor du primært vil varetage sekretærrollen for branchedirektøren, den administrative supportfunktion for branchefællesskabet DI Digital og samtidig indgå i Branche- og Foreningssupports administrative team.
Om stillingen
Som koordinator i Branche- og Foreningssupport vil dine primære opgaver være:
- kalender- og mailstyring
- forberedelse af og udsendelse af materiale
- kontakt med bestyrelse og medlemmer
- koordinering af teammøder og teamdage
- oprettelse af sager og modtagergrupper i DI’s systemer
Hertil kommer også tilrettelæggelse og koordinering af eksterne møder, seminarer og diverse events i samarbejde med vores Eventcenter, f.eks. medlemsarrangementer, webinarer og årsdage.
Vores omgangstone er humoristisk og uformel i en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen, når tempoet er højt. Vi ser det gode dialogsøgende samarbejde som vejen frem og deler vores faglige viden og erfaring til at finde løsninger og udvikle nye arbejdsgange og processer.
Er det dig, vi leder efter?
Din professionelle baggrund kan være mangeartet – vi har din faglighed, erhvervserfaring og personlighed i fokus.
Men vi leder efter en kollega, der gerne har erfaring med at få en travl kalender til at gå op og karakteriserer sig selv som værende:
- struktureret og god til at koordinere
- stærke kompetencer inden for kalender- og mailstyring
- nysgerrig, udadvendt og initiativrig
- god til at skabe relationer til kolleger og medlemmer
- gode kommunikative kompetencer, både skriftligt og mundtligt
- god til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
- god til at holde overblik og håndtere mange opgaver på én gang
- kendskab til Microsoft Office-pakken og nysgerrig på digitale systemer
Da du vil få et job, hvor opgaverne i løbet af dagen kan ændre karakter, er det vigtigt, at du godt kan lide variation i arbejdsopgaverne. Derudover søger vi en kollega, der gerne kommer med input, hvis der er opgaver, der kan optimeres.
Har du lyst til at være en del af teamet?
Branche- og Foreningssupport er et af DI’s otte administrative supportteams. Vi har fokus på at udvikle både faglige og personlige kompetencer, og at jobindholdet er motiverende og arbejdsopgaverne udfordrende. Vi ser os selv som vigtige samarbejdspartnere på tværs af organisationen, og i Branche- og Foreningssupport arbejder vi blandt andet tæt sammen med 11 branchefællesskaber, en række medlemsrettede enheder og over 100 foreninger og sektioner. Se mere her.
Er du interesseret?
Hvis du har lyst til at blive en del af vores team og gøre en forskel for kollegaerne i DI Digital og digitaliseringen i Danmark, så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.
Stillingen er med start 1. september 2025.
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Bach Petersen på 50426615 eller på tiba@di.dk
- Department
- Administration & Forretningssupport
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 18. juni 2025
- Samtaler
- Går du videre i processen vil du blive inviteret til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og evt. spamfilter.
DI København - Industriens Hus
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Bliv en del af et stærkt administrativt team i DI – Koordinator til DI Digital
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.