Konsulent til erhvervspolitisk interessevaretagelse
Vil du være med til at skabe bedre lokale erhvervsvilkår for virksomhederne? Er du god til at skabe relationer? Vil du være en del af Danmarks største erhvervsorganisation? Og trives du i en travl, men fleksibel hverdag med en bred vifte af opgaver? Så er du måske vores kommende kollega i Erhvervsudvikling.
I DI’s afdeling for Erhvervsudvikling søger vi en konsulent, som skal spille en central rolle i at vedligeholde og udvikle relationer mellem to af vores regionale bestyrelser og lokale interessenter, herunder borgmestre, kommunaldirektører og erhvervschefer. Din evne til at forstå andres perspektiver og skabe en åben dialog vil være afgørende for succes.
Du bliver en del af et dynamisk fagligt miljø i Erhvervsudvikling, hvor du kan forvente en afvekslende hverdag med spændende og selvstændige opgaver, der spænder bredt inden for mange af DI’s politikområder, som fx adgang til kvalificeret arbejdskraft, flere unge til erhvervsuddannelserne, og bedre kommunal service til erhvervslivet.
I afdelingen er der i alt 15 konsulenter.
Om jobbet
Du vil få ansvaret for to af DI’s regionalforeninger i Midt- og Sønderjylland i et tæt samarbejde med engagerede bestyrelsesledere og bestyrelser. Du bliver en del af DI’s kontor i Aarhus, og du får stor fleksibilitet til at planlægge din hverdag. Du vil også jævnligt mødes med kollegaer på hovedkontoret på Rådhuspladsen i København i forbindelse med bl.a. afdelingsmøder.
Dine arbejdsopgaver bliver at
- bidrage til at skabe bedre erhvervsvilkår for virksomheder gennem arbejdet med regionale mærkesager.
- identificere, udvikle og følge op på konkrete mærkesager i samspil med de regionale bestyrelser.
- sikre en god løbende dialog med borgmestre, kommunaldirektører, erhvervschefer osv. om lokale erhvervsvilkår og regional udvikling.
- sikre den gode og tætte dialog med DI’s medlemsvirksomheder i området.
- forberede og afholde bestyrelsesmøder samt møder i udvalg, arbejdsgrupper osv.
- skrive debatindlæg og pitche historier til den lokale presse samt lave opslag på LinkedIn
- planlægge og afholde regionale medlemsmøder og prisuddelinger.
Om dig
Du trives i en udadvendt rolle med stor mødeaktivitet, hvor du i høj grad selv disponerer over din tid. Du skal arbejde tæt sammen med virksomhedsledere, kommuner og kollegaer i DI. Og du skal kunne begå dig både på borgmesterkontoret og fabriksgulvet.
Vi sætter pris på værdier som ordentlighed, empati, gode samarbejdsevner og et positivt mindset.
Vi forventer, at du:
- har erfaring med netværksorganisering og virksomhedskontakt.
- har politisk forståelse og gerne erfaring med politisk interessevaretagelse
- har stærke kommunikative evner og kan skabe synlighed om regionale mærkesager
- har erfaring med mødeforberedelse og afholdelse af møder i udvalg eller bestyrelser
- er god til at skabe relationer og evner at inddrage medlemsvirksomhederne i DI’s politiske arbejde
- er selvkørende og initiativrig
- har en relevant samfundsfaglig uddannelse (fx cand.scient.pol., cand. oecon. eller cand.scient.adm.)
Er du interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte teamleder Michael Jul-Nørup Pedersen på mjnp@di.dk eller mobil 2924 7009 eller underdirektør Annette Christensen på anch@di.dk og 2829 8384.
Vi forventer at gennemføre 1. runde samtaler i uge 15 i Aarhus og 2. runde samtaler i uge 17 i Industriens Hus i København.
DI refunderer rejseudgifter i forbindelse med 2. runde samtaler i København.
- Department
- Erhverv & Rådgivning
- Lokationer
- DI Aarhus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 30. marts 2025
DI Aarhus
A unique career - Join us
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Konsulent til erhvervspolitisk interessevaretagelse
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.