Skatteøkonom søges til Dansk Industris skattepolitiske afdeling
Vores dygtige skatteøkonom er blevet internt forfremmet; kan du fylde hans sko?
Er du skarp på provenuberegninger og interesseret i at arbejde for at gøre Danmark til verdens bedste land at drive virksomhed i og ud fra? Trives du i krydsfeltet mellem økonomi, politik og erhvervsliv? Har du gode kommunikationsevner og behersker du evnen at forklare økonomiske sammenhænge for folk, der ikke nødvendigvis selv har stor økonomisk indsigt? Så har vi en spændende mulighed for dig i Dansk Industri!
Bliv en del af Danmarks stærkeste skattepolitiske team
Dansk Industri (DI) er Danmarks største erhvervsorganisation, der arbejder for at sikre gode rammer for danske virksomheder i Danmark og globalt. Vores afdeling for skattepolitik har en central rolle i at påvirke skatte- og afgiftsregler, så de understøtter vækst, investeringer og arbejdspladser. Lokalt, nationalt og globalt.
Arbejdet foregår i tæt dialog og partnerskab med mange forskellige aktører – både interne og eksterne: fra andre politiske enheder og branchefælleskaber forankret i Dansk Industri; over vores samarbejdspartnere i andre erhvervsorganisationer; til Regeringen, Folketinget, kommunalbestyrelser og EU-politikere. Altid med fokus på, hvordan vi sammen skaber de bedst mulige betingelser for danske virksomheder og et Danmark i vækst og balance.
Dine opgaver
Som økonom i DI’s skattepolitiske afdeling har du det overordnede økonomiske overblik i forhold til DI’s samlede skattepolitik. Mere specifikt vil du:
- Bistå med økonomiske konsekvensberegninger på det skattepolitiske område i tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Udarbejde økonomiske analyser, der kan sætte en dagsorden og præge politik.
- Bidrage til større publikationer i samarbejde med andre politiske afdelinger i DI, herunder DI’s 2035-plan.
- Bidrage til høringssvar inden for dit ansvarsområde og kommentere på de skatteøkonomiske aspekter af publikationer som økonomisk redegørelse, det økonomiske råds halvårsrapporter, mv.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har:
- En relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau (cand.polit., cand.oecon. eller lignende)
- Stærke analytiske og metodiske kompetencer
- Erfaring med samfundsøkonomiske konsekvensberegninger.
- En solid politisk forståelse
Det er en fordel hvis du;
- Har erfaring fra et af centraladministrationens økonomiske ministerier.
- Et stærkt netværk blandt andre økonomer og interessenter på det skattepolitiske område.
- Har erfaring med projektarbejde, eventuelt som projektleder.
- Har erfaring med politikudvikling.
- Forståelser for erhvervslivets politiske vilkår i bred forstand
Hvorfor DI?
Vi tilbyder en stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og strategisk i en organisation med stærk indflydelse på dansk og international skattepolitik. Du vil komme tæt på beslutningsprocesser, arbejde med nogle af Danmarks førende skatteeksperter og mest globale virksomheder – og derigennem få mulighed for at opbygge et solidt netværk.
Du vil som skatteøkonom naturligt indgå i vores store økonomfaglige fællesskab, der samler økonomer på tværs af hele organisationen, herunder særligt i forhold til vores afdeling for økonomisk politik og arbejdsmarkedspolitik (ØPA) med hvem vi deler storrumskontor.
Hos DI får du en fleksibel arbejdsplads med mulighed for både fordybelse og faglig sparring i et stærkt team. Du bliver en del af DI’s skattepolitiske afdeling, som er kendetegnet ved et uhøjtideligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor vi arbejder dedikeret for at skabe de bedste vilkår for dansk erhvervsliv.
Interesseret?
Så send os dit CV via ansøgningsknappen. I stedet for en ansøgning, vil vi bede dig svare på nogle spørgsmål, hvor vi lærer dig og din motivation bedre at kende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skattepolitisk chef, underdirektør Jacob Bræstrup på jcb@di.dk eller telefon +45 2020 3232.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Department
- Analyser & Rapportering
- Lokationer
- DI København - Industriens Hus
- Antal stillinger:
- 1
- Ansøgningsfrist
- 23. marts 2025
DI København - Industriens Hus
A unique career - Join us
Om Dansk Industri
Vi er Danmarks største erhvervsorganisation, og hver dag arbejder vi for at gøre dansk erhvervsliv til det bedste i verden!
Som medarbejder i DI er du en del af et unikt, værdiskabende fællesskab, der er større end de enkelte dele – sammen gør vi en verden til forskel for vores 20.000 medlemsvirksomheder. Vi tager vores rolle som samfundsaktør seriøst – derfor gør vi os umage med at levere høj service og faglighed til vores medlemsvirksomheder – og være på forkant med samfundsudviklingen – hvad enten vi påvirker den politiske dagsorden i erhvervslivets interesse eller leverer personalejuridisk rådgivning, uddannelser, netværk og arrangementer til de mange forskellige virksomheder i vores medlemskreds.
En værdiskabende karriere og et meningsfyldt arbejdsliv
I DI vil vi have de bedste rammer for et godt og meningsfyldt arbejdsliv. Derfor har vi fokus på at skabe en arbejdsplads med høj medarbejdertrivsel, fleksibilitet og muligheder for, at du som medarbejder kan udvikle dit fulde potentiale. Vi ved, at vi opnår de bedste resultater i fællesskab. Det betyder, at vi altid er imødekommende og nysgerrige over for vores kollegers idéer og aldrig er bange for at bidrage til hinandens succeser. En god DI-kollega er karakteriseret ved at bringe mod, styrke og hjerte til bordet i sin adfærd, sine relationer og i sine beslutninger. Dét skaber sammenhold, samhørighed og resultater.
Indflydelse – nationalt og internationalt
DI har hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Vi er også til stede regionalt, europæisk og globalt – med kontorer og projekter rundt om i verden for at hjælpe vores medlemmer med at erobre nye markeder.
Læs mere om os på di.dk/job
Skatteøkonom søges til Dansk Industris skattepolitiske afdeling
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Dansk Industri?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.